Aalborg Bibliotek er også evakueret: Bomberyddere er rykket ind i Friis

Seneste nyt efter politiets pressemøde klokken 15.00 – læs vores nyeste artikel her om status på situationen
Opdateret 14.30 – Friis Shoppingcenter er genåbnet – og det samme gælder Aalborg Hovedbibliotek
Vi er færdige med at Nyhavnsgade 14, herunder Friis. Det betyder, at der nu igen er adgang til centret og hovedbiblioteket. Nyhavnsgade er ligeledes åbnet for trafik. #politidk
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) April 25, 2019
Hvis man er inde omkring Aalborg i dag, så er man ikke i tvivl om, at en storstilet politiaktion er i gang.
I morges fik ledelsen i Aalborg Teknisk Gymnasium en mail med en trussel om et forestående bombeangreb, og Nordjyllands Politi har ingen chancer taget.
De har derfor evakueret adskillige steder rundt omkring i byen, hvor Aalborg Tekniske Gymnasium holder til. Blandt andet er hele Friis Shoppingcenter samt Magasin lukket helt ned.
Bomberyddere med politihunde tilkaldt fra København er netop rykket ind for at afsøge hele shoppingcentret og p-kælderen.



Aalborg Hovedbibliotek samt Medborgerhuset er også evakueret
Derudover er Aalborgs Hovedbibliotek samt Medborgerhuset også evakueret, og man kan heller ikke komme ind de pågældende steder.
På et pressemøde sagde Ole Kristensen, der er politiinspektør ved Nordjyllands Politi
“Vi er igang med at undersøge alle steder, hvor vi har spærret af. Vi leder med hunde og er massivt til stede overalt i byen. Vi gør også alt, hvad vi kan for at spore den mail, som skolen har modtaget med truslen.
Vi arbejder intens på at løse situationen. Vi kan ikke udelukke, at det her er meget alvorligt”.


Disse adresser er ifølge Ekstra Bladet berørt.
Aalborg Tekniske Gymnasium
Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg
Øster Uttrup Vej 5, 9000 Aalborg
TECHCOLLEGE
Rørdalsvej 10, 9000 Aalborg
Nyhavnsgade 14, 9000 Aalborg
Struervej 70, 9220 Aalborg Øst
Sigrid Undsets Vej 3, 9220 Aalborg Øst
Teglværket 2, 9400 Nørresundby
Nordjyllands Politi udsendte 8.30 denne pressemeddelelse;
Nordjyllands Politi har denne morgen den 25. april 2019 modtaget en anmeldelse om en bombetrussel rettet mod TECHCOLLEGE i Aalborg, herunder Aalborg Tekniske Gymnasium.
”På grund af de omstændigheder, truslen er modtaget under, har vi valgt i samråd med skolens ledelse at holde skolens afdelinger lukket indtil videre,” fortæller politiinspektør Ole Kristensen, Nordjyllands Politi.