Nutella, brunsviger og lemon: Aalborg-bager slutter sæson med et brag

Aalborg mangler ikke ligefrem fastelavnsboller.
Alligevel har Kim Grøn, der er manden bag GRØN Bakery, endnu engang udvidet sit sortiment, der i forvejen talte en helt del boller.
Denne gang med to friske bud, der hver især trækker i to vidt forskellige retninger – den dybe, søde comfort-zone og den lette, friske dessertboldgade.
Læs også: Dem du SKAL smage: Her er Aalborgs bedste fastelavnsboller Vi har naturligvis smagt med.
Nutella i min mave
Den ene er en Nutella-fastelavnsbolle, der ikke forsøger at være diskret.
Her får du en luftig smørbolle, dyppet i varm karamel og cacaosukker, fyldt med både borgmestermasse-Nutella og hvid chokolademousse – og toppet med ristede pekannødder.
Og ja, hvis man er fan af Nutella, så rammer den her plet.

Den hvide mousse og Nutellaen spiller overraskende let sammen, og på den karamel-dyppede smørbolle sniger der sig næsten en snert af brunsviger-vibes ind i oplevelsen.
Det er sødt, det er tungt – og det er præcis, hvad man håber på, når man bestiller en fastelavnsbolle, der ser ud som denne.

Et friskt pust
I den anden ende af skalaen finder vi citron-fastelavnsbollen.
Her er bunden en let og saftig lagkagebund med blå birkes, overtrukket med hvid chokolade og fyldt med lemoncurd-citronfromage, inden den hele krones med brændt italiensk marengs.
Resultatet er en fastelavnsbolle, der føles mere som en elegant dessert end en tung vinterkage.
Citronfromagen giver et friskt og syrligt modspil, der klæder den søde marengs, og helheden fremstår let, luftig og balanceret.


Den er med andre ord perfekt til dig, der gerne vil have fastelavnsbolle uden at skulle rulle hjem bagefter.
Læs også: Daim, pistacie og rabarber: Aalborg-bager klar med 12 fastelavnsboller Med de to nye varianter viser Kim Grøn endnu engang, at GRØN Bakery både mestrer det snaskede og det elegante.
Om du er til Nutella-overload med brunsviger-nostalgi eller citronlet finesse, afhænger helt af humør og den søde tand.
Én ting er dog sikkert: Der er ingen grund til at tro, at fastelavnsbolle-sæsonen er ved at være brugt op.
I hvert fald ikke hos GRØN Bakery.