Ork satme!: Aalborg-bager har lavet verdens største romkugle

Ambitionerne var ikke til at tage fejl af fra morgenstunden denne søndag.
Grøn Bakery i Vestbyen ville forsøge at lave verdens største romkugle.
Og det lykkedes – meget overlegent.
For Grøn Bakery har lavet en romkugle på imponerende 63,9 kg!
Den hidtidige rekord er på 42,4 kg, så rekorden er slået med hele 21,5 kg.
Se billeder af rekordforsøget her:
Du kan smage verdensrekorden
Romkuglen er nu vejet, dokumenteret og fotograferet, og den har nu været en tur i røremaskinen igen.
Her bliver massen kørt igennem og forvandlet til en stor portion romkugler på hver 500 g.
Disse gigantiske romkugler vil bageriet dele gratis ud til alle kunder, der besøger dem på dagen.

Der er dog et naturligt “så længe lager haves”-forbehold, men med 63,9 kg romkugledej er der gode chancer for, at rigtig mange går derfra med en ekstra tung bagerpose.
Kæmpe tillykke med verdensrekorden!







