Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gør et kup: Stor baby- og børnebazar indtager Aalborg næste weekend

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Aalborg baby - og børnebazar
Foto: Aalborg baby - og børnebazar

På søndag den 11. november er der rigtig gode muligheder for at spare masser af penge på blandt andet tøj, legetøj og udstyr til de mindste i familien.

I Agri Nord Idrætscenter afholdes der nemlig Aalborg baby- og børnebazar for ottende gang.

Det foregår fra kl. 10-14. Entré-prisen er 20 kr. for voksne og gratis for børn op til 12 år ifølge med en voksen.

På bazaren er der både private sælgere samt mindre firmaer. Der sælges tøj i str. 0-10 år, legetøj og udstyr.

En dag i børnenes tegn

På bazaren kan man gøre et kup inden for alt lige fra børnestrik til økologisk tøj og udstyr som autostole og småmøbler.

Er man selv interesseret i at have en stand, kan du finde mere info her.

Facebook-begivenheden meddeler bazaren blandt andet, at HyggeNygge kommer og viser deres passion for nordisk/børnestrik frem på deres stand.

Derudover vil  Haslevs Syværksted komme med nogle lækre bukser og huer syet i gode jerseykvaliteter.

Udover en masse gode kup kan man også møde inspirerende stande. Tina Kjær åbner eksempelvis en økologisk dagpleje i postnummer 9200 i december.

Hun kommer på bazaren og er klar til at fortælle alle nysgerrige om denne. Derudover har hun brugt børnetøj med.

Godt for pengepungen og miljøet

Bag Bazaren står Camilla, som til dagligt underviser i stimulastik (sansemotorik til babyer og småbørn mellem 3 mdr. og 3 år).

“På mine hold hører jeg tit mødrene fortælle om deres dagligdag og de situationer, de står i.

Flere mødre har ofte fortalt, at de havde meget tøj, som deres børn enten ikke havde fået brugt – eller kun havde brugt få gange – fordi børnene pludselig voksede fra det,” fortæller Camilla på Aalborg Bazaren hjemmeside.

“Jeg gik i længere tid og tænkte på dette, da jeg synes, at det er ærgerligt, at forældre ligger inde med en masse ubrugt tøj.

Derfor undersøgte jeg muligheden for at arrangere en bazar, hvor forældre kan komme af med deres ting, og dermed tjene lidt på dette – så kan de jo samtidig bruge pengene på noget andet fint tøj eller udstyr på bazaren, som passer deres barn.

Ligeledes ved jeg, at flere forældre også ligger inde med en masse udstyr og fine ting for flere tusinde kroner, som børnene hurtigt er vokset fra.”

Program for Aalborg baby- og børnebazar søndag d. 11. november kl. 10.00-14.00

Kl. 10.00 Dørene åbnes

Kl. 14.00 Tak for i dag – og på gensyn

Del artikel

Andre læser også