Åbningstilbud resten af året: Kæmpe kinesisk buffet-restaurant er åbnet i Aalborg
Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen
Hvis din livret er buffet, har vi en særdeles god nyhed til dig.
Søndag åbnede der nemlig en helt ny kinesisk restaurant på Strandvejen 35C, lige ved siden af Kvickly i Vestbyen.
Navnet er Min Jiang Restaurant, og den er opkaldt efter floden Min Jiang som ligger i det område i Kina, hvor de to ejere, Daowei Sun og Wen Xiao Hu, kommer fra.
“Vi har et stort fokus på friske råvarer, og det er utrolig vigtigt for os at give en god og personlig service,” fortæller Wen Xiao Hu.
Den enorme restaurant har plads til over 200 siddende gæster, og lokalerne er blevet totalrenoveret og udsmykket efter alle (Kina)kunstens regler.
Stærk åbningstilbud resten af året
Du kan både bestille a la carte eller take away, men det helt store trækplaster er allerede den overdådige kinesiske buffet.
Til frokost består den af et stort udvalg af kinesiske retter, grillet kød, salatbar og helt frisklavet sushi.
Den serveres fra kl. 11.30 – 15.30 og koster 88 kr. hele ugen.
I buffetten finder du blandt andet kødboller i karry, stegte kinarejer, kinesiske retter som fx. Gongbao Kylling, spareribs, andesteg, indbagte rejer, hot wings, forårsruller, pommes frites, rösti, stegte nudler, diverse salat og grønt, diverse toppings og frisklavet sushi – både nigiri, makiruller og tilbehør som syltet ingefær, wasabiærter, soja, tangsalat.
Derudover er der også frisk frugt og kage.
Fra klokken 17.00 – 22.00 er det så tid til den store aftenbuffet, som udover sushi, kinesiske retter, peking suppe, salatbar og grillet kød, også består af mongolian barbecue, hvor du kan få tilberedt dine yndlings-råvarer af kokkene.
Den overdådige buffet kan afsluttes med is, kaffe og the.
Resten af 2019 kører Min Jiang med et skarpt åbningstilbud på 118 kr. for aftenbuffeten søndag-torsdag (normalpris 148 kr.) og 138 kr. fredag-lørdag (normalpris 168 kr.)
Børn under 11 år spiser altid til halv pris.
Men de gode tilbud slutter ikke der. Ejerne fortæller nemlig, at hvis du fejrer fødselsdag på Min Jiang spiser du for kun 1 kr. (ved min. 4 kuverter og kun om aftenen).
Min Jiang Restaurant har åbent alle dage fra kl. 11.30 – 22.00, og der er én gratis times parkering ved Kvickly. Der er desuden betalingsparkering foran restaurantens hovedindgang.
Smuk filmoplevelse: Se Harry Potter og Fønixordenen i Musikkens Hus
Skrevet af: Michael Qureshi
Tilbage i 2017 sikrede Musikkens Hus rettighederne i hele Norden til at lave filmkoncerter med ikonet Harry Potter.
Premieren var helt vild med 5000 menneskeri Gigantium på den allerførste Harry Potter-film.
Siden er konceptet blevet et kæmpe hit i adskillige lande, og Musikkens Hus har fortsat med at lave det i eget hus.
Nu kan fans af verdenshittet Harry Potter se frem til endnu en stor musikalsk oplevelse, når Musikkens Hus torsdag d. 4. juni blænder op for femte film i Potter-serien.
Her vises Harry Potter og Fønixordenen.
Fremføres sammen med Aalborg Symfoniorkester
Publikum kan glæde sig til at opleve det næste kapitel i historien om den unge Harry Potter på et stort biograflærred, mens Aalborg Symfoniorkester under ledelse af Timothy Henty opfører Nicholas Hoopers ikoniske musik.
Selve filmens handling starter med et oprør.
Lord Voldemort™️ er tilbage, men ministeriet for magi forsøger at holde sandheden skjult – herunder udnævnelse af en ny, magt-sulten professor i ’Forsvar mod Mørkets Kræfter’ ved Hogwarts™️.
Harry, Hermione og Ron danner en hemmelig læseklub, Dumbledores Army, hvor de sammen med andre elever prøver at lære de svære trylleformularer, der måske kan beskytte dem mod den onde Lord Voldemort™️.
Om musikken
Komponisten Nicholas Hooper, der bl.a. har været nomineret til en ’World Soundtrack Discovery Award’, bruger eksperimentelle teknikker og unikke instrumenter til at komponere to nye hovedtemaer, der ikke kun afspejler Dolores Umbridge, men også Voldemorts indvirkning på Harrys psyke.
Præcis ligesom sidste gang fremføres filmene på storskærm med engelsk tale og danske undertekster, imens det live symfoniorkester spiller sig smukt ind i hjertet og øregangene på publikummet.
Koncert og natklub i én: Infernal laver Technotombola i Aalborg
Skrevet af: Michael Qureshi
De seneste år har Infernal sendt Københavnerne på juleferie med en god gang vodka i blodet og bas-armen højt hævet over nissehuen.
Vega har været fyldt, og festen er mildest talt gået over gevind. En slags hel-aftensforestilling med overskriften TECHNOTOMBOLA.
For Infernal har været trætte af at få folk til at feste amok til deres koncerter for derefter at se publikum lidt slukørede søge videre ud på barer og natklubber, når lysene tændes, og der skal fejes gulve.
Derfor har Paw & Lina har besluttet at tage hele scenariet videre og vil i år gi’ jyderne og fynboerne muligheden for at få den perfekte optakt til julen med et brag af en fest lige op til højtiden.
Det sker på Skråen her i Dobbelt A fredag d. 20. december.
Efter koncerten fortsætter festen
Når Infernal entrerer scenen bliver det med fuld energi, en gennemført æstetik, smukke kostumer, specialdesignet scenografi og ikke mindst bas-arm til alle.
Efter koncerten fortsætter festen med optræden af ADHD og DJ Pelle Peter Jencel, der vil sikre at festen fortsætter for fuld ild.
Derfor slutter det også først klokken 02.00. På den måde behøver man ikke at tage festen videre et andet sted. Her får man både koncert, natklub-stemning og ekstra lir med de vilde ADHD.
Blandt Danmarks bedste: Meyers leverer årets nytårsmenu direkte til døren i Aalborg
Skrevet af: RedaktionenAnnonce
Årets sidste middag skal være en fest, men mange ender med slet ikke selv at kunne nyde værtsrollen.
I stedet gemmes festkjole eller smoking under forklædet, og du rumsterer med gryder og pander, mens resten af selskabet sipper champagne og skyder bordbomber af for næsen af dig.
For Meyers har måltidet og samværet omkring de særlige anledninger altid i været i højsædet, og derfor begyndte man allerede for mange år siden at supplere beholdningen af gode nytårsopskrifter fra bøger og hjemmeside med salget af en nytårsmenu,der skulle gøre det let at skyde genvej til en lækker nytårsmiddag med holdning og høj kvalitet.
Rosastegt nytårsklassiker eller en grøn eksplosion?
Nytårsmenuerne fra Meyers leveres til hele Danmark og øer med brofast forbindelse, og der er to forskellige menuer at vælge imellem: Den klassiske og den vegetariske.
Fælles for dem begge er, at de tager udgangspunkt i solidt kokkehåndværk, bæredygtig omtanke og sæsonnære råvarer.
Uanset udgaven er prisen 355 kr. pr. kuvert for en 3-retters menu.
Den klassiske menu står i år på bisque af jomfruhummer og strandkrabber med brug af krabbekød, æble og syltet fennikel efterfulgt at tournedos af dansk oksemørbrad med trøffelsauce, confiteret persillerod og langtidsbagte rødbeder med røget olie og tyttebær.
Finalen er en intens chokolademousse med havsalt, hvid chokoladecreme og blomster fra i sommer.
På den grønne front er Meyers med helt fremme, når det kommer til at skabe gennemførte smagsoplevelser fra planteriget.
Den vegetariske nytårsmenu står derfor på jordskoksuppe med friske æbler, en hovedret af kejserhatte stegt i misosmør og elementer som saltet citron, roser og en sprød crumble med løg, svampe, tyttebær og timian.
Desserten er den samme nytårsbombe som på den klassiske menu.
Menuerne kan selvfølgelig kombineres på kryds og tværs, hvis der både er kødspisere og grøntsagselskere i selskaber. Tjek de flotte billeder af menuerne nederst i artiklen.
Særlig menu til små nytårsgæster – og til de tørstige
Mens mangt en voksen nytårsgæst også snildt kan risikere at gå kold før tolv, sker det for ungerne oftest grundet træthed.
Det gælder kransekage direkte fra Meyers eget konditori og en vinmenu skræddersyet til maden med bobler, hvid- og rødvin i flaskevis.
Vind en nytårsmenu til fire fra Meyers
Meyers udlodder en nytårsmiddag til en heldig MigogAalborg læser og tre gæster.
Vinderen vælger selv, om præmien skal være den klassiske eller vegetariske menu.
Maden leveres til døren i en praktisk termokasse den 30. december – lige til at varme op og anrette dagen efter.
Sådan vinder du;
Like opslaget inde på MigogAalborgs Facebook-side
Skriv mindst en du vil have med til nytårsfest
Skriv hvilke 4 menuer du vil have, hvis du vinder
Dette website bruger cookies og andre tracking teknologier for at forbedre navigering og dine muligheder for at afgive feedback, analysedata i form af brugen af vores produkt og services samt samhørrighed af eventuel marketingsmateriale fra tredje part.
Når du besøger hvilket som helst website kan det ske at websitet gemmer eller henter information fra din browser, ofte i form af cookies. Informationen omhandler muligvis dig og dine preferencer eller din enheds data og bruges mest af alt for at få websitet til at fungere som du forventer det skal fungere. Informationen vil oftest ikke bruges til at direkte identificere dig, men kan give dig en mere personlig online oplevelse.
Fordi vi respektere din ret til privatliv, kan du vælge ikke at tillade visse typer cookies. For mere information kan du klikke på den enkelte kategori og her ændre den givne standard opsætning. Du skal dog være opmærksom på, at blokering af cookies kan resultere i at websitet ikke giver den oplevelse og service som ellers tilgængeligt.
Drifts nødvendige
Altid aktiv
Disse cookies er nødvendige for vores website fungere og kan ikke fravælges på baggrund af dette. Eksempelvis er det sådan vi gemmer dine cookie indstillinger, for at overholde dine privatlivs rettigheder.
Cookie
Formål
Wordpress cookies
Contains system and session cookies
Lidt Lakrids Cookie Module
Keeps track of your cookie privacy settings
Bannere
Visning af bannere på siden.
Performance cookies
Aktiv
Disse cookies tillader at vi holder øje med antal besøgende og generel traffik, så vi kan måle og forbedre vores online performance. De hjælper os med at holde et overblik over vores mest og mindst populære indholds-sider, og giver indblik i hvordan besøgende bevæger sig rundt på websitet. Alt informationen disse cookies indsamler, er anonymt indhold. Hvis du ikke tillader disse cookies, vil vi ikke vide hvornår du har besøgt vores website.
Cookie
Formål
Google Tag Manager
Perfomance måling. Måler anonymt på antallet af besøgende, hvilke sider der besøges, for at hjælpe os til at forbedre websitets performance.
Google analytics
Perfomance måling. Måler anonymt på antallet af besøgende, hvilke sider der besøges, for at hjælpe os til at forbedre websitets performance.
Targeting cookies
Aktiv
Disse cookies sættes på vores site af vores adverterings partnere. De kan bruges til at opbygge en profil over dine interesser og derved give dig relevante reklamer på andre websites. De virker ved at identificere din browser og enhed. Hvis du ikke tillader disse cookies, vil du ikke opleve vores target advertisering på tværs af andre websites.