Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Åbningstilbud og masser af nyheder: I dag genåbner Surdejsbageren

Surdejsbageren5-1024x585
Stilen i det nuværende bageri flytter naturligvis med i det nye.

Den seneste uge har Aalborg måtte undvære sin sædvanlige surdejs-pusher på Budolfi Plads; Henrik Bruse Skougaard har nemlig haft nok at se til med at flytte bageriet knap 100 meter væk.

Fra og med i morgen er han dog tilbage for fuld skrue – og bagværk – når Surdejsbageren 2.0 åbner op i nr. 18 på den selv samme plads, som han i sidste uge forlod.

Åbningstilbud og masser af nyheder: I dag genåbner Surdejsbageren

Selvom det nye bageri står splinternyt, så bliver det alligevel blot en midlertidig løsning, mens de tilstødende nabolokaler sættes i stand. Indtil videre er planen, at det fulde surdejsbageri skal stå klar til december.

Alt i alt en gevaldig kvadratmeteropgradering fra de små 50, som Henrik havde at boltre sig på i de syv måneder, han boede i det første lokale.

“De ekstra kvadratmeter gør, at vi får endnu mere plads til vores bageri, og så kan vi også tilføje en kaffebar, takeaway og et bar-område, hvor studerende kan få både lækkerier og strøm – og selvfølgelig masser af borde og bænke fra Skagerak, hvor vores gæster kan hygge sig,” forklarer Henrik.

Åbningstilbud og masser af nyheder: I dag genåbner Surdejsbageren

Masser af genåbningstilbud

Selvom vi må vente lidt på at opleve det helt færdige bageri, kan du altså allerede fra i morgen kl. 7.30 få dit surdejs-fix.

Der bliver tilmed en masse favorable (gen)åbningstilbud, så du har ekstra mange gode undskyldninger for at svinge forbi.

I morgen får du for eksempel et stort brød til 40 kr., mens du resten af ugen får kaffe til 30 kr. – eller kakao med “sjov” fløde til samme pris. Da vi spørger ind til den sjove fløde kan Henrik ikke lade være med at grine.

“Jamen det er brunsvigerflødeskum,” afslører han, og ser sig herefter nødsaget til at uddybe overfor de forundrende blikke:

“Det er fløde, der er kogt op med brun farin og smør, så det bliver remonce.”

Aha.

Åbningstilbud og masser af nyheder: I dag genåbner SurdejsbagerenÅbningstilbud og masser af nyheder: I dag genåbner Surdejsbageren

Herudover er der også udsigt til et par andre nyheder, som der ligeledes vil være rabat på i åbningsugen.

“Vi kommer til at have endnu mere fokus på to-stay oplevelsen og håber, at vi bliver et sted, hvor folk har lyst til at sætte sig med sin morgenkaffe, morgenmad og en frisk avis,” siger Henrik.

Åbningstilbud og masser af nyheder: I dag genåbner Surdejsbageren

Morgenmad og bagværk

Montrene bliver naturligvis fyldt til bristepunktet med surdejsboller, kanelsnegle, cheesecakes og frisk rugbrød – men derudover bliver kortet også udvidet med deciderede “retter”.

Fra i morgen kan du for eksempel få græsk yoghurt med sirup og surdejsgranola eller en morgentallerken med bolle, smør, ost, marmelade, et blødkogt æg og en croissant.

Morgentallerkenen fås hele ugen til en flad 50’er, mens yoghurten kan nydes til den nette sum af 35 kr.

Til frokost kan du nyde en af de populære paninis – eller to skiver rugbrød med avocado og sylterier. Sidstnævnte får ligeledes en pris på 35 kr. resten af ugen.

Derudover vil der naturligvis også være rigeligt at tage af, når det kommer til kager og frisklavet kaffe.

Åbningstilbud og masser af nyheder: I dag genåbner Surdejsbageren

Drømmen om en kæde

De nye lokaler har også gjort en anden del af det spirende surdejs-koncept muligt.

Væggene er nu blevet prydet med retroplakater, superhelte og Henriks egen cruiser bike.

Åbningstilbud og masser af nyheder: I dag genåbner Surdejsbageren Åbningstilbud og masser af nyheder: I dag genåbner Surdejsbageren

“Surdejsbageren er allerede nu blevet sit eget stærke brand, men i fremtiden er det meningen, at der skal bindes meget mere af min personlighed op på det. Det vil blandt andet komme til udtryk i den måde, vi udsmykker butikken på,” fortæller han.

Åbningstilbud og masser af nyheder: I dag genåbner Surdejsbageren

At Aalborg er faldet pladask for Surdejsbageren, er vist ikke en nyhed for nogen, men vi får faktisk ikke lov at beholde ham for os selv.

Planen er nemlig, at Surdejsbageren skal sprede surdejsglæde endnu flere steder i landet og på sigt blive en kæde.

Første stop på ruten bliver efter al sandsynlighed Skagen.

“Der er slet ingen tvivl om, at vi også skal ud af Aalborg.

Nu skal der først bruges en helt masse tid på at skabe en helt skarp identitet for Surdejsbageren, så vi på et tidspunkt bliver klar til at indtage endnu flere byer,” fortæller Henrik.

Indtil da bliver fokus på åbningen af det nye kæmpebageri i hjertet af Aalborg.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.