Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Åbningsfest i morgen: Bodyman er klar med landets største fitness-butik

Af Stine Kjølby Christensen

De sidste par måneder er der blevet boret og banket på Nytorv 11, hvor butikken Sahva tidligere havde til huse.

Men nye kræfter skulle til – og det blev nogle store af slagsen.

Det er nemlig fitness-kæden Bodyman, der efter 7 år i Bispensgade, nu åbner på en spritny adresse i hjertet af Aalborg.

“Vi er smadderglade for den nye butik, og vi har lagt rigtig mange kræfter i at få gjort den færdig,” fortæller Dennis Sommer, der sammen med Christina Holm Jensen skal bestyre den nye butik.

“Det har især været vigtigt for os at skabe en butik … der ikke bare var en butik.

Vi vil gerne have, at folk føler sig hjemme, og derfor har vi blandt andet forsøgt at skabe forskellige sociale miljøer rundt omkring,” forklarer han.

I den nye butik er der både opstillet trænings- og loungeområder. Sådan at du – uanset din fysiske tilstand – kan finde et sted i butikken, der passer til lige præcis dit behov.

Du kan for eksempel besøge den rå Jernhule i kælderen – eller bare slænge dig på sofaen blandt stueplanter og proteinbarer på øverste etage.

Åbningsfest i morgen: Bodyman er klar med landets største fitness-butik

Åbningsfest i morgen: Bodyman er klar med landets største fitness-butik

Alle er velkomne.

Udvidet plads – og sortiment

I Bispensgade havde Bodyman omkring 100 kvadratmeter fordelt på to etager, hvilket – ifølge dem selv – gjorde det svært at udnytte dem optimalt.

Dette bliver heldigvis en realitet i den nye butik, der rummer lige knap 400 kvadratmeter.

Åbningsfest i morgen: Bodyman er klar med landets største fitness-butik

Den nye pladsfordeling åbner mange nye muligheder for Bodyman og deres måde at drive den fysiske butik på.

Blandt andet vil udvalget blive præsenteret bedre, der kommer mange flere ting på hylderne, og opdelingen af brands bliver mere tydelig.

Bodyman har blandt andet udvidet sit sortiment inden for træningstøj og helsekost.

Personale med faglige kompetencer

Hvad der ikke har ændret sig, er Bodymans kompetente personalegruppe, der også i den nye butik står klar med råd og vejledning i alt fra sundhed, kost og træning.

Åbningsfest i morgen: Bodyman er klar med landets største fitness-butik

“I gamle dage var Bodyman et sted, hvor træning var i centrum – men i dag ønsker vi, at fokus i stedet er på generel sundhed.

Vores personale præsenterer derfor en bred gruppe med kompetencer inden for netop dette felt, sådan at enhver kan komme herind, føle sig velkommen og ikke mindst få vejledning i lige præcis dét, som de har behov for,” fortæller Dennis, og Christine stemmer i:

“Det er meget vigtigt for os, at os, der arbejder her, har en uddannelse inden for sundhed eller mindst er i gang med det.

Både Dennis og jeg er uddannede inden for hhv. fysioterapi og ernæring og sundhed, og med tiden er det meningen, at vores kunder skal have muligheden for at booke tid hos os inden for vores respektive felt.

På den måde kan de få endnu mere glæde af de faglige ydelser, som vi hver især kan tilbyde,”

To åbningsfester forude

Foruden at Bodymans kunder nu kan benytte sig af Sallings P-hus, så følger butikken faktisk også de samme fleksible åbningstider.

Det vil sige, at du kan shoppe amok i Bodyman alle hverdage fra 10-20 og lørdag/søndag fra 10-18.

Åbningsfest i morgen: Bodyman er klar med landets største fitness-butik

Åbningsdagen markeres i morgen med flere gode tilbud; blandt andet 30 % rabat på Bodymans egne produkter og spændende laid bags til de første 100 kunder.

Den helt officielle åbningsfest finder dog først sted d. 30. august, hvor Bodyman forventer at have butikken 100 % klar.

“Det er lidt udfordrerende at åbne midt i industriferien, så der er nogle småting, vi lige skal have klaret inden vi tænder det helt store fyrværkeri,” siger Dennis afslutningsvis.

Hvad: Åbning af Bodyman
Hvor: Nytorv 11, 9000 Aalborg
Hvornår: 29. juli, 10-20

Del artikel

Andre læser også