Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Åbningsdatoen afsløret: I næste uge genåbner Fætter BR i Aalborg

Af Michael Qureshi

Legetøjet er ved at være på plads på hylderne. De nye medarbejdere er klar i de røde trøjer. Ballonerne er ved at blive pustet op.

Og ikke mindst er den velkendte Fætter BR ved at finde sin vej tilbage til de danske børn.

I de kommende måneder vil legetøjskæden BR åbne hele 26 butikker rundt i hele landet, og nu er kæden klar med de første åbningsdatoer. Den 25. marts åbner BR således sin første butik, som bliver på Vimmelskaftet i København.

Derefter åbner butikkerne som perler på en snor, og det gælder også i Aalborg, hvor den store Fætter BR i Algade åbner torsdag d. 28. marts kl. 12.00

“Det er fantastisk, at vi nu er nået hertil, og jeg har glædet mig som et barn til juleaften, til at kunne invitere til åbningen af de første BR-butikter.

Vi ser meget frem til åbningerne, hvor vi også har et par overraskelser i ærmet til de børn, der kommer på åbningsdagen,” fortæller BR-chef, Charlotte From.

Åbner en butik om dagen

Efter den første butiksåbning står holdet bag de nye BR-butikker klar til at åbne dørene i yderligere 25 butikker spredt over hele Danmark. Og der vil stort set åbne en butik på alle hverdage i de kommende uger.

“Siden vi kunne annoncere køb af BR’s varelager og brand, er det gået stærkt.

Der sker noget hver eneste dag, og vi glæder os til, at vi har alle åbningsdatoer på plads. Vi mærker en stor opbakning til BR fra alle egne af Danmark, og vi glæder os til at få åbnet samtlige butikker,” uddyber Charlotte From.

Som MigogAalborg også kunne fortælle forleden, så åbner der også en stor Fætter BR i City Syd, hvor man flytter ind i den gamle Toys R’ Us butik – det kan du læse om her

Sådan åbner de første 5 BR-butikker: 

BR Vimmelskaftet 45, København, 25. marts kl. 15.00
BR Fisketorvet, København, 26. marts kl. 12.00
BR Frederiksbergcenteret, Frederiksberg, 27. marts kl. 12.00
BR Algade, Aalborg, 28. marts kl. 12.00
BR Bruuns Galleri, Aarhus, 29. marts kl. 12.00

Del artikel

Andre læser også