Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Jul i Aalborg Zoo er et trækplaster for hele Nordjylland: Så flot er det blevet

Af Stine Kjølby Christensen

Forventningerne var efterhånden lige så høje som en giraf, efter Aalborg Zoo i september afslørede, at der ventede en helt særlig jul i parken i år.

Aalborg Zoo er uden tvivl et af Nordjyllands største trækplastre, når de d. 24. december inviterer til juleaftensdag, hvor tusindvis af mennesker valfarter til – men derudover plejer vinteren at være en fredsommelig periode.

I år er sagen dog en anden, og i går åbnede Zoo op til deres første udgave af Jul i Zoo.

Gæsterne var blevet lovet flere hundredetusind lys, der tilsammen skulle udgøre en magisk lysvandrings-rute rundt omkring i haven.

Vandringen skulle naturligvis tage udgangspunkt i Zoo’s faste beboere, og hvordan dyrene hver især tilpasser sig vinteren, afhængigt af, hvor de kommer fra i verden.

Jul i Aalborg Zoo er et trækplaster for hele Nordjylland: Så flot er det blevet

Vi kunne derfor næsten ikke vente, da vi i går, klokken 16 sharp, var inviteret med til åbningen.

Flere måneders forberedelse

Allerede inden mørket faldt på, fik vi lov at gå en runde i haven, hvor forberedelserne “så småt” var i gang.

Og at sige “så småt” er selvfølgelig verdens største underdrivelse; teknikere og medarbejdere har været på hårdt arbejde i månedsvis for at få det hele til at spille.

Men nu var der altså omsider lys forude.

Ved indgangen ventede Bjørnemanden på os med nissehue på toppen og omgivet af en stort, rødt hjerte – scenen var sat.

I Skovbakken, hvor restauranten og selskabslokalerne holder til, havde oppyntningen også nået helt nye julehøjder.

Her blev nemlig forberedt til et arrangement, og den helt store julekasse var i dagens anledning fundet frem.

Jul i Aalborg Zoo er et trækplaster for hele Nordjylland: Så flot er det blevet

Julestemningen havde allerede indfundet sig i Aalborg Zoo, og vores julehjerter slog altså også en anelse hurtigere end de havde gjort før ankomsten … nu var det altså bare at vente.

Jul i Aalborg Zoo er et trækplaster for hele Nordjylland: Så flot er det blevet

Gæsterne strømmede til

I kulisserne bankede hjerterne også hurtigere, end en gepard kan rende – men det var vist mere af den nervøse slags.

Team Zoo havde aldrig forsøgt sig med noget lignende før, og spændingen var derfor både til at se og mærke.

Ville der møde nogen op til åbningen? Hvor mange? Og ville de kunne lide, hvad de så? Eller ville det hele ende med, at teamet måtte blive kastet for løverne?

Jul i Aalborg Zoo er et trækplaster for hele Nordjylland: Så flot er det blevet Jul i Aalborg Zoo er et trækplaster for hele Nordjylland: Så flot er det blevet

Der var selvfølgelig ingen grund til bekymring.

Allerede 15.30 stod de første gæster klar ved indgangen og barnevogne i lange baner, forældre bag dem, forelskede par og erfarne ægtefolk kunne næsten ikke vente med at blive lukket ind.

Jul i Aalborg Zoo er et trækplaster for hele Nordjylland: Så flot er det blevet

Jul i Aalborg Zoo er et trækplaster for hele Nordjylland: Så flot er det blevet Jul i Aalborg Zoo er et trækplaster for hele Nordjylland: Så flot er det blevet

Ind kom de og herefter spredtes folk i mørket.

Det var tydeligt, at bestemte områder var som magnetfelter for publikum og allerede ved pladsen, hvor dinosaurudstillingen normalt holder til, stimlede folk sammen for at opleve det strålende kastanjetræ, der nu er viklet ind i tre kilometer lys.

Professionelle klatrere har monteret lyskæderne højt i træets krone og har dermed hjulpet til, at det nu er Danmarks største oplyste træ.

Jul i Aalborg Zoo er et trækplaster for hele Nordjylland: Så flot er det blevet

Julemanden tændte juletræet

Det var ikke kun chancen for at være de første, som oplevede Jul i Zoo, der fulgte med, hvis man deltog i gårdagens åbning.

Klokken 17 ankom Julemanden til haven, og havde fået til opgave at tænde det kæmpestore juletræ.

Jul i Aalborg Zoo er et trækplaster for hele Nordjylland: Så flot er det blevet

Her blev talt ned af børn som voksne og et strålende syn mødte os, da de mange lys oplyste julens grønne midtpunkt.

Jul i Aalborg Zoo er et trækplaster for hele Nordjylland: Så flot er det blevet

Gæsterne havde – på alle måder – julelys i øjnene over de syn, der mødte dem, hvor end de gik hen.

Men foruden lysene var der også mulighed for at gå på opdagelse i boder, caféer og forskellige pop up-stande, hvor du kan blive klogere på verdens mange forskellige slags jul og vintre … og dyr.

Jul i Aalborg Zoo er et trækplaster for hele Nordjylland: Så flot er det blevetJul i Aalborg Zoo er et trækplaster for hele Nordjylland: Så flot er det blevet Vi må ikke glemme, at Aalborg Zoo først og fremmest er … en zoologisk have.

Hundredevis af dyrearter bor og lever i haven, og der bliver naturligvis taget hensyn til deres ve og vel. Derfor holder Zoo eksempelvis åbent som normalt i dagstimerne – dvs. uden de tændte lys.

Jul i Aalborg Zoo er et trækplaster for hele Nordjylland: Så flot er det blevet

Klokken 15 og en time frem lukkes haven for gæsterne, hvor dyrepasserne får tid til at lægge dyrene til ro for natten. Herefter åbnes haven igen kl. 16 – med fuld ild på lanternerne frem til kl. 21.

De fleste dyr kan dog stadig besøges og opleves i mørket, men hvis vi skal være helt ærlige, så er det svært ikke at lade sig tryllebunde af de smukke lys og blot “nøjes” med synet af disse.

Jul i Aalborg Zoo er et trækplaster for hele Nordjylland: Så flot er det blevet

Jul i Aalborg Zoo er et trækplaster for hele Nordjylland: Så flot er det blevet

Dyrene har dog også haft en vigtig rolle i tilblivelsen af  Jul i Zoo – eksempelvis har elefanterne hjulpet med at lave julepynt. 

Oplevelser for hele familien

Der er slet ikke nogen tvivl om, at Jul i Zoo bliver et af julens absolutte must-see’s, og det er lige før, at vi vil anbefale, at man griber muligheden og investerer i et årskort – så har du nemlig mulighed for at opleve haven alle de gange, du overhovedet har lyst.

Jul i Aalborg Zoo er et trækplaster for hele Nordjylland: Så flot er det blevet

Udover at se på lysvandringen, er juletiden også spækket med et tæt program, og du kan eksempelvis kaste dig ud i alt fra skabelsen af afrikansk gadekunst, lave julehjerter, besøge Julemanden, se Lucia-optog eller høre et grønlandsk kor underholde på Zoofariscenen.

Jul i Aalborg Zoo er et trækplaster for hele Nordjylland: Så flot er det blevet

Zoo har ligeså udvidet menuen, der nu også bærer tydeligt præg af, at julen er kommet til parken.

Du kan købe og nyde alt fra søde julegodter – vafler, glögg og æbleskiver – til en hyggelig julebuffet med retter til både børn og voksne.

Jul i Aalborg Zoo er et trækplaster for hele Nordjylland: Så flot er det blevet

Hvad mere behøver man?

Du kan se hele julens program lige her

Hvad: Jul i Zoo
Hvor: Aalborg Zoo, Mølleparkvej 63
Pris: 100 kr. for voksne og 60 kr. for børn (fri entré for årskortholdere)
Hvornår:
15.-30. november:
Fredag – søndag kl. 16-21

1.-30. december:
Alle dage kl. 16-21, dog undtaget 24. december

Jul i Aalborg Zoo er et trækplaster for hele Nordjylland: Så flot er det blevet

Del artikel