Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Åbner sæsonen fredag: Fårup Sommerland indvier stor nyhed

Af Michael Qureshi

Man ved, at sommeren er på vej, når Fårup Sommerland åbner for sæsonen.

Det sker i morgen fredag den 27. april, hvor den populære forlystelsespark atter åbner for gæsterne til en masse sjov og gode stunder.

I år kan de også præsentere en spændende nyhed. Fredag indvier man Golføen. Det er en splinterny golfbane med 12 huller, som er tilpasset både børn og voksne i sværhedsgrad.

Den nye golfbane får sin helt egen ø! Den bliver placeret ved siden af Falken og Aquaparken.

Så er det tid til den store familiedyst, hvor der er garanti for en morsom aktivitet for hele familien.

Landsholdet i minigolf og Camilla Framnes kigger forbi

Det bliver landsholdet i minigolf, der indvier golføen sammen med en række andre udvalgte. Blandt andet repræsenterer vores helt egen Camilla Framnes MigogAalborg i en god gang minigolfdyst.

Der lå oprindeligt en 400 m2 stor ø, hvor Golf Øen bliver opført. Denne er delvist kørt væk og erstattet af en ny ø på næsten 1.600 m2. Til at lave Golf Øen er der brugt næsten 3.500 m3 sand og muld. Alene til kantsikring og dekoration er der brugt 70 tons kampesten og 170 tons mindre sten.

For at bygge øen har det været nødvendigt at dræne hele den næsten 9.000 m2 store sø for vand, og på grund af der løber grundvand til søen fra kilder, er der hele tiden pumper, der holder det meste af bunden fri for vand.

I forbindelse med byggeriet er der lavet en kunstig dæmning til øen for at kunne køre maskiner og materialer over den drænede sø-bund. Øen har moderne bekvemmeligheder som strøm, vand og netværk indlagt, for at kunne servicere gæsterne så godt som muligt.

Nyhed i Aquaparken

Der kommer desuden en nyhed på Aquaparken, når den åbner i løbet af maj.

“Vi oplever hver sæson stor interesse for Aquaparken fra vores gæster, og vi vil gerne sikre, at man altid kan holde varmen, uanset vejret. Derfor øger vi næste år temperaturen i vores store bølgebassin til 27 grader,” siger direktør Per Dam og fortsætter:

“På den måde får vores gæster mere ud af deres besøg i Aquaparken og en af parkens største attraktioner får forlænget sin sæson.”

Del artikel

Andre læser også