Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Åbner madoase i Aalborg: Søger frivillige helte til at gøre en forskel

Arkivfoto
Arkivfoto

Et nyt initiativ spirer i hjertet af Aalborg.

Foreningen Stop Spild Lokalt er på vej til at åbne en såkaldt Madoase i Danmarksgade – og i den forbindelse søger de frivillige, der vil være med til at gøre en forskel for både mennesker og miljø.

“Som frivillig gør du en kæmpe forskel – for miljøet, for andre mennesker og for fællesskabet. Du bliver en del af et passioneret team, hvor vi sammen bekæmper madspild og hjælper dem, der har brug for det,” lyder det i et opslag på Facebook.

Hvad er en madoase?

I Madoasen i Aalborg vil du kunne hente overskudsmad fra supermarkeder og andre fødevareleverandører for et håndteringsgebyr på 35 kroner.

Det er et lokalt og lavpraktisk initiativ, hvor fokus er på fællesskab, bæredygtighed og næstekærlighed.

På den måde kan du støtte kampen mod madspild ved at redde mad, der ellers ville blive smidt ud, mens det også er en mulighed for at få en masse mad på bordet, hvis økonomien er presset.

Madoasen i Aalborg bliver placeret ved Grønttorvet i Danmarksgade, og her vil frivillige hver uge sortere, registrere og uddele overskudsvarer – alt fra brød og grønt til mejeriprodukter og tørvarer, som ellers ville være endt i skraldespanden.

Planen er, at Madoasen åbner ultimo august.

Tre slags frivillige søges

Stop Spild Lokalt Aalborg har brug for flere hænder og åbner nu op for tilmeldinger til tre forskellige typer frivilligroller:

Vareafhentere: Har du bil og et par timer til overs en gang om ugen? Så kan du hjælpe med at hente overskudsmad i lokale supermarkeder.

En vagt tager maks tre timer og foregår typisk i morgen- eller formiddagstimerne. Kørslen bliver dækket med 2,23 kr. pr. kilometer.

Uddelere i Madoasen: Her er du med til at tage imod varerne, sortere dem og dele dem ud til folk, der har brug for en håndsrækning. En typisk vagt er op til fire timer en enkelt eftermiddag om ugen.

Lederteamet: Vil du være med til at planlægge og koordinere indsatsen? Lederteamet står for vagtplaner, kontakt til frivillige, supermarkedsaftaler og den daglige drift. Rollen aftales nærmere via samtale.

Har du lyst til at blive en del af initiativet, kan Stop Spild Lokalt Aalborg kontaktes på Facebook.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.