Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Musik i gaderne: Åbn vinduet for levende og glad musik i Aalborg i næste uge

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Riishede Media
Foto: Riishede Media

Hvis du er heldig at bo i Aalborg SØ, eller blot befinder dig området på næste søndag, den 7. marts, kan du glæde dig til at opleve levende musik af højeste karat.

Tre dygtige musikere fra Pachamama Band, spiller medrivende latinamerikanske rytmer mellem kl. 12 til kl. 16 fra fire forskellige destinationer, hvor beboerne kan kigge og lytte med fra vinduer og altaner.

Her spiller de

De tre musikere fra Pachamama Band vil stille sig følgende steder:

Hellevangen, legepladsen ”ved skibet”

Gustav Thostrups Vej

Peter Freuchens Vej, legepladsen mellem blokkene

Umanakvej

”Vi vil gerne sprede lidt glæde i Aalborg SØ efter en vinter, hvor vi har levet meget indenfor og måske har savnet adspredelse. Vi må selvfølgelig ikke mødes på gaden og høre musik, men vi må gerne åbne vores vinduer eller vores altandør og nyde den samme musik – hver for sig,” siger Mette Thorup, der er daglig leder i Hans Egedes Kirke og med i arrangørgruppen.

Fællesskab og forår

Pachamama Band trækker på et team af meget dygtige musikere, der kan få tæerne til at vippe hos alle generationer. Og det er netop formålet: At få musikken til at bringe liv imellem husblokkene og skabe en følelse af fællesskab.

”Vi er inspireret af al den musikglæde, der strømmede fra altaner og vinduer under den første nedlukning, forrige forår. Her var det at synge sammen med til at styrke fællesskabet. Det gav os idéen til at få levende musik i området som en fælles fejring af, at foråret er på vej – og vi går mod lysere tider,” siger Mette Thorup.

Søndagen efter, 14. marts, er det Hans Egedes Kirkes kor, der spreder glæde i det åbne rum. Koret giver en lille udendørs koncert for beboerne på plejehjemmet Sirius. Korsangerne vil stå i plejehjemmets gårdhave, hvorfra beboerne kan se og lytte med fra vinduerne.

Hold øje med Facebook

Hvad sker der, hvis vejret driller? Så finder vi en anden dag, lyder svaret – sammen med en opfordring om at holde øje på facebooksiden ’9210 Aalborg SØ’.

”Hvis det øser ned, kan vi blive nødt til at flytte gademusikken eller gårdsangen til en anden dag.  Men vi aflyser ikke – og vi har heldigvis facebooksiden ’9210 Aalborg SØ’, der fortæller om aktiviteter i lokalområdet. Det er vigtig informationskilde, som jeg gerne vil slå et slag for”, siger Mette Thorup.

Hun er glad for at være med i den bredt sammensatte gruppe – kaldet Procesgruppen – der står bag mange aktiviteter i Aalborg SØ.

’Vi vil som kirke meget gerne bidrage til, at Aalborg SØ er et godt sted at bo. I Procesgruppen kommer vi med hver vores ressourcer og idéer, og når vi lægger dem sammen, kan vi gøre meget mere for fællesskabet i vores bydel.”

Procesgruppen i Aalborg SØ er et bredt samarbejde mellem boligorganisationerne i området, Seminarieskolen, Fri-Stedet, Hans Egedes Kirke, Aktivcentret, Sundhedscenteret, de lokale daginstitutioner, Aalborg Bibliotekerne, UCN m.fl.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien