Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis bobler og fed kunst: Kom til åbent hus På Fjorden

Af Nathalia Hentze Nielsen

For cirka et halvt år siden slog caféen På Fjorden dørene op i North Urban Art Studio på Akvavitvej 23.

Placeringen har vist sig at være rigtig populær for kagesultne og kaffetørstige aalborgensere, der gerne vil sidde i flotte kunstneriske omgivelser.

Og nu er caféen blevet endnu flottere efter at flere kunstnere fra North Urban kollektivet har udsmykket lokalerne.

På Fjorden vil gerne fremvise den nye kunst, fortælle mere om deres koncept og introducere flere bagte nyheder, og derfor inviterer de til Åbent Hus på torsdag den 26. maj kl. 10.00.

Her vil gæster kunne nyde gratis champagne og snacks, købe sandwiches til en billig penge og opleve de tilstødende værksteder, hvor kunstnerne dagligt arbejder.

Der vil også være musik, cocktails og alt hvad hjertet begærer af kage, brød og kaffe.

Gratis bobler og fed kunst: Kom til åbent hus På Fjorden
På Fjordens lokaler er som transformerede med et hav af flot ny kunst på væggene.
Gratis bobler og fed kunst: Kom til åbent hus På Fjorden
Det er bl.a. Frida Stiil Vium og Mille Marie Berger, der har været med til at male væggene.

Mød kunstnerne

North Urban Art Studio er – for de, der ikke ved det – et 1.200 kvm stort kunstmekka, som ligger ved siden af det ikoniske Spritten.

Kunsterne Alessandro Painsi og Frida Stiil Vium er grundlæggerne, og de har deres daglige gang i den store bygning med omkring 23 andre kunstnere.

Dem får du mulighed for at snakke med, købe kunst fra og opleve arbejde undervejs i arrangementet.

“Vi har et åbent værksted, så besøgende er velkomne til at træde ind og opleve stedet samt følge med i kunsternes arbejde.

Tingene udvikler sig hurtigt her, og der er næsten noget nyt hver gang, man kommer. Vi planlægger blandt andet at have nogle workshops i fremtiden, som man kan høre mere om.

Det bliver en rigtig hyggelig dag,” fortæller Alessandro om arrangementet.

Læs mere om åbent hus her.

Hvad: Åbent hus hos På Fjorden
Hvor: North Urban Art Studio, Akvavitvej 23
Hvornår: Torsdag den 26. maj, fra kl. 10.00

Del artikel

Andre læser også