Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fejrer stor fødselsdag: Oplev veterantog helt tæt på

Af Nathalia Hentze Nielsen

Limfjordsbanen kan i år fejre 51 års fødselsdag.

Derfor inviterer de alle byens borgere ind til “Åben remise” lørdag den 15. juni fra kl. 10.00-15.00 på Hjulmagervej 56.

På dagen kan du komme og opleve deres flotte veterantog.

Det drejer sig om Damplokomotivet FFJ 34 fra 1916, Diesel lokomotiver fra 1952 og 1955, personvogne hvor den ældste er fra 1901 og veteranlastbiler og personbiler i gården ved Hjulmagervej 58.

Du kan også få guidede rundvisninger, og fra klokken 12.00 til 13.00 er der livemusik.

“Der kan købes drikkevarer til rimelige priser, og du kan også købe diverse souvenirs – så støtter du fortsat drift af veterantog i Aalborg,” skriver Limfjordsbanen på Facebook.

De afslutter med at advare gæsterne om parkering:

“NB – Pas på med parkering på den store plads ved siden af remisen. Den administreres af Q Park, og parkering kan kun ske med tilladelse. Deres afgift for uretmæssig parkering er pt på 875 kr.”

Læs mere om åben remise her.

Del artikel

Andre læser også