Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Åben grund arrangement: Oplev eksklusive byggegrunde i Nørresundby helt tæt på

Af Nathalia Hentze Nielsen
Dronebillede af Zangenbergs Allé i Nørresundby.
Dronebillede af Zangenbergs Allé i Nørresundby.

Tidligere i år kunne vi fortælle, at Aalborg Kommune helt ekstraordinært havde sat 17 eksklusive byggegrunde til salg i Nørresundby.

Første etape af salget blev gennemført med en fire ugers budrunde i maj, og nu starter anden etape, hvor grundene kan købes til mindsteprisen efter først-til-mølle princippet.

Du får dermed mulighed for at sikre dig drømme-grunden på Zangenbergs Allé til en rigtig skarp pris.

Vil du gerne opleve grundene og området helt tæt på, før du hiver dankortet op af lommen, kan du komme til “åben grund” arrangement på torsdag den 24. juni fra kl. 16.00 til 17.30.

Her kan du se grundene helt tæt på og stille alle de spørgsmål, du brænder inde med. Tilmelding er ikke nødvendig, og man mødes på Zangenbergs Allé.

Nogle af grundene er allerede solgt, men du kan se de resterende grunde samt priserne her.

Åben grund arrangement: Oplev eksklusive byggegrunde i Nørresundby helt tæt på
Dronebillede af Zangenbergs Allé i Nørresundby.

Nabo til Lindholm Høje

Zangenbergs Allé ligger op ad Nordeuropas største gravplads fra vikingetiden, Lindholm Høje, og som navnet også hentyder, er det grunde med høj beliggenhed.

Der er dermed fantastisk udsigt til Limfjorden, Egholm og Aalborg midtby.

Det er grundene 3, 5, 7, 11, 13, 15, 22, 24, 26, 28, 34, 36, 38 og 40, der stadig er til salg.

Åben grund arrangement: Oplev eksklusive byggegrunde i Nørresundby helt tæt på
Oversigt over byggegrundene på Zangenbergs Allé.

Funkis huse med personlighed

Er du interesseret i grundene, skal du være opmærksom på, at der er nogle krav til husets stil, som dikteres af lokalplanen. Dette er for at skabe et ensartet udtryk i området, som passer til de exceptionelle naturomgivelser.

Husene skal bygges i funkis-stil, som er kendetegnet ved god udnyttelse af pladsen, lys og luft, og som med sit enkle arkitektoniske udtryk passer godt til den moderne familie.

Du behøver dog ikke at frygte, at husene bliver en copy-paste version af hinanden; der er nemlig frihed til at sætte sit eget præg på hjemmet.

Åben grund arrangement: Oplev eksklusive byggegrunde i Nørresundby helt tæt på
Eksempler på byggeriets visuelle udtryk. På Zangenbergs Alle er der specifikke bestemmelser til placering på grunden, udformning og materialevalg, så billederne er kun til inspiration.
Åben grund arrangement: Oplev eksklusive byggegrunde i Nørresundby helt tæt på
Eksempler på byggeriets visuelle udtryk. På Zangenbergs Alle er der specifikke bestemmelser til placering på grunden, udformning og materialevalg, så billederne er kun til inspiration.

De store vinduespartier, der er et særmærke ved funkis husene, indbyder til fordybelse i omgivelserne, og det er i sandhed omgivelser, som er værd at bemærke, hvis du går med en drøm om at bo i naturen.

Bo i vild, smuk natur

Grundene ligger faktisk så ugenerede i det naturskønne område, at man helt kan glemme, at man blot er 10 minutters kørsel fra Aalborg centrum og 5 minutter fra Aalborg Lufthavn.

På Zangenbergs Allé behøver du heller ikke tænke på havearbejde, for de mange grønne fællesarealer i lokalplanområdet vedligeholdes af grundejerforeningen.

Som man kan se på oversigten over grundene ligger de med god afstand til hinanden, og det er planlagt således, at den vilde natur får lov til at bugte sig mellem grundene og folde sig smukt ud.

Oveni det vil du også komme til at bo tæt på en sø, og med Lindholm Høje i baghaven samt Lindholm Strandpark tæt på, får du rig mulighed for at tage familien ud på en masse flotte gåture.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.