Stort comeback: AaB tager vigtigt point i overtiden
AaB havde her til eftermiddag en gylden mulighed for at kravle yderst tæt på de sjove oprykningspladser i 1. division.
Men de skule op imod formstærke Hvidovre, der næsten viste sig at være for stor en mundfuld for Steffen Højers tropper.
Men i dommerens overtid formåede stjerneskuddet Valdemar Møller at følge flot på et skud fra Marc Nielsen, og han kunne score til slutresultatet 2-2.
Sådan forløb kampen
Det var en første halvleg, som AaB nok allerhelst ville putte i glemmebogen.
Hvidovre var både fysisk og spillemæssigt niveauer over AaB, og derfor var det også fuldt fortjent, da Marvin Egho kunne gøre det til 1-0 efter bare 12 minutter.
Den scoring var på ingen måde et wake up call for AaB, for Hvidovre fortsatte bare dominansen, som også resulterede i en 2-0 scoring efter 26 minutter.
I anden halvleg blev Mikkel Kallesøe sat på banen, og han formåede at gøre en forskel fra første minut.
Få sekunder inde i anden halvleg formåede han at finde backkollegaen Marc Nielsen i feltet, der bankede den flot ind til 2-1.
Resten af kampen forsøgte AaB at jagte den forløsende udligning, men de blev aldrig for alvor farlige.
Hvidovre var derimod tæt på at lukke kampen til 3-1 med et stolpeskud på en af de mange omstillinger, som sjællænderne fik, da AaB satsede frem ad banen.
Men i dommerens overtid var det AaB, der formåede at tilkæmpe sig til 1 point, da indskiftede Valdemar Møller kunne score det forløsende mål til slutresultatet 2-2.
AaB holder dermed snor i den absolutte top, og de er skrivende stund nummer 4 med 25 point – kun 4 point fra oprykningspladserne.
Nu venter en landskampspause for AaB, inden de møder Kolding i en hjemmekamp lørdag den 22. november klokken 14.00.