Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Lanceres i begrænset antal: AaB og Streetammo går igen sammen om tøjkollektion

Streetammo-X-AaB-1-scaled
Foto: Streetammo

Et samarbejde, der har været undervejs i to år, ser nu dagens endelig dagens lys.

AaB og Streetammo er nemlig gået sammen om en ny kollektion, de ser som den perfekte blanding af streetwear og sport.

Med AaBs rige historie i fodboldverdenen og Streetammos unikke tilgang til streetwear er denne kollektion skabt for at hylde spillets ånd, samtidig med at den forbliver tro mod de originale rødder i streetwear.

“Vi er et super match, fordi vi begge repræsenterer Aalborg. Vi lever og ånder for gaden og for streetkulturen, og vi er en livsstil, ligeså vel som AaB er det,” lyder det fra butikschef Mikkel Hyldgaard til MigogAalborg.

Hjælp fra AaB-helt

I udarbejdelsen af den nye kollektion, hvor både AaB og Streetammo har været involveret, har de fået ekstra hjælp fra tidligere AaB-spiller Lucas Andersen.

“Vores mål har været at skabe en kollektion, der binder ungdommen, fodbold og streetkulturen sammen. Det er en kombination af to Aalborg-flagskibe indenfor mode og fodbold, der smelter sammen i en retrovibe, der hylder fodboldens elementer i form af de styles, vi har skabt med AaBs farver og Streetammos sans for det urbane,” fortæller Lucas Andersen om den nye kollektion.

Alle lige fra klubben og den tidligere AaB-spiller til Streetammo-stifter Mark Urban har ønsket at skabe en kollektion, der kan bæres både til hverdag og på kampdage.

Lanceres i begrænset antal: AaB og Streetammo går igen sammen om tøjkollektion
Foto: Streetammo

Kollektionen kombinerer AaBs ikoniske logo og identitet med det rebelske udtryk, som Streetammo er kendt for.

Kollektionen spænder fra grafiske t-shirts til tracksuits, hoodies og poloer, og hvert stykke tøj er lavet af kvalitetsmaterialer, der sikrer både komfort og holdbarhed.

Tracksuitet er en nyfortolkning af den klassiske træningsdragt, blandet med cool typografi og subtile referencer til AaB’s hjemmebane, Aalborg Portland Park, ligesom hele kollektionen fremhæver AaB’s logo, der er fusioneret med Streetammos streetwear-inspirerede æstetik.

“Den her kollektion er til alle os, som elsker Aalborg og som er stolte af, hvem vi er og hvor, vi er fra. Den hylder og rummer alt lige fra gadefodbold til de største oplevelser på stadion. Derfor er AaB og Streetammo et perfekt samarbejde,” siger Mikkel Hyldgaard.

Lanceres i begrænset antal: AaB og Streetammo går igen sammen om tøjkollektion
Foto: Streetammo

Har været efterspurgt længe

Seneste AaB og Streetammo gik sammen om en tøjkollektion var i 2019, og fansene har efterspurgt det lige siden.

For som de hos Streetammo selv udtrykker det, så er kollektionen mere end bare tøj – det er et statement. Det handler om passion, identitet og styrken ved samarbejde. Uanset om man er en dedikeret AaB-fan, en streetwear-entusiast eller bare en, der værdsætter modigt design, så er det nye samarbejde interessant.

“Det handler om fællesskab, sammenhold og kampen for drømmen. Fra de første skridt på asfalten til de største øjeblikke på stadion. Aalborg er vores hjem, og vi bærer byen med os i hver en bevægelse,” lyder det.

Streetammo x AaB-kollektionen lanceres den 28. februar klokken 10, hvorefter man kan få fingrene i tøjet i både Streetammo-butikken på Boulevarden og på aabshoppen.dk.

Den 28. februar vil der ligeledes være et såkaldt release-party hos Streetammo for at fejre den nye kollektion.

Hvis du slet ikke kan vente på den 28., så kan du på Streetammos hjemmeside allerede nu gå ind at se, hvilke dele af kollektionen, du bare er nødt til at få fingrene i.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.