Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Endelig nyt: AaB henter knap 24 mio. kr. i ny kapitaludvidelse

Foto: Mathias Gregersen Larsen
Foto: Mathias Gregersen Larsen

AaB-fans har ventet længe.

Og nu er der endelig nyt.

AaB gik egentlig efter en kapitaludvidelse på 75 millioner kroner, men af en pressemeddelelse fremgår det nu, at man har opnået enighed om en plan for en samlet kapitaludvidelse på 23,9 millioner kroner.

Her er ændringerne i AaB

Selvom man langt fra har hentet de mange millioner, som man havde håbet på, så blæser der alligevel nye, lokale vinde over AaB.

Som led i den aftalte kapitalforhøjelse ved konvertering af de ansvarlige lån har det nemlig været en forudsætning, at Aalborg Boldspilklub A/S’ konsulentaftale med BPTC Sports bringes til ophør, og at det dermed i fællesskab er besluttet, at der ikke længere består noget samarbejde parterne imellem.

Med henblik på at styrke og sikre beslutningskompetencen hos hovedaktionæren gennemføres der samtidig ændringer i ledelsen hos AaB A/S’ hovedaktionær Sport Strategy Excellence 22, hvor Jakob Kirkegaard Kortbæk indtræder i direktionen – og hvor navnet ændres til Nordic Football Group.

Jakob Kirkegaard Kortbæks indtræden i direktionen kan betyde, at den berygtede Peters-familie står til at få endnu mindre magt i klubben.

“Jeg ser frem til at bruge min forretningsforståelse og min nordjyske fornuft til at hjælpe AaB via Nordic Football Group. AaB har alle forudsætninger for at være både Aalborg og hele Nordjyllands klub, og klubben hører hjemme i dansk topfodbold.

Det vil jeg gerne være med til at understøtte ved at sikre, at vi driver en bæredygtig fodboldforretning,” siger Jakob Kirkegaard Kortbæk i pressemeddelelsen.

Ændringerne i bestyrelsen

Som nævnt i børsmeddelelse 2026/01 udsendt 9. januar 2026 foreslås Kenneth Cortsen som nyt medlem af bestyrelsen i AaB A/S, mens Ole Jan Kappmeier udtræder.

Endvidere indstilles Jesper Fristrup som nyt bestyrelsesmedlem, repræsenterende de lokale aktionærer, mens Kim Jacobsen udtræder.

Baggrunden for kapitaludvidelsen

Kapitaludvidelsen har til formål at sikre likviditet til at implementere og understøtte den vedtagne strategi ”Strategi 2030 – Sammen om AaB”, med fokus på at udvikle nordjyske talenter gennem AaB Akademiet, opnå sportslig succes og sikre langsigtet økonomisk bæredygtighed.

“Vi anerkender, at det har været en udfordrende periode, men vi er fortsat overbeviste om, at vi kan opbygge en økonomisk bæredygtig fodboldklub med ambitioner om at vende tilbage til 3F Superligaen, s”iger bestyrelsesformand i AaB A/S Jesper Brøchner Thing.

“Der er enighed i ejerkredsen om, at vi i fællesskab skal skabe et stærkt fundament for klubben fremover, hvilket denne kapitaludvidelse og de respektive ændringer underbygger, og vi håber samtidig på den baggrund, at fans, sponsorer aktionærer og øvrige interessenter bakker op om dette. Vi er enige om, at vi fortsætter i den samme retning som de seneste otte-ni måneder med fokus på at sikre klubben det bedst mulige ståsted i fremtiden,” lyder det fra Jesper Brøchner Thing.

Administererende direktør Michael Tuxen Boll supplerer:

“Flere og flere ting peger i den rigtige retning for AaB, og vores handlinger i de seneste måneder beror på at genopbygge en stærk kultur og sørge for, at vi som klub står stærkest muligt på alle plan.”

Formand i AaB af 1885 og bestyrelsesmedlem i AaB A/S Claus Fallingborg glæder sig over udviklingen:

“Fra AaB af 1885’ side sætter jeg stor pris på den ansvarlighed og det engagement, som vores aktionærer har udvist i processen, og vi glæder os over, at vi i fællesskab har fundet en løsning, der både styrker opbakningen til Strategi 2030 og giver ledelsen på Hornevej de bedst mulige rammer for at implementere den.”

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.