Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Inden skæbnekamp: AaB-fans arrangerer kæmpe fællesmarch i Aalborgs gader

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Vestribunen
Foto: Vestribunen

Himmel eller helvede. Eufori eller skuffelse.

I morgen kulminerer en vanvittig uge for AaB, når de spiller skæbnekamp mod AC Horsens klokken 12.00 i kvalifikationsspillet i Superligaen.

Sidste søndag vandt AaB en vigtig kamp over Lyngby i en direkte duel om nedrykning, og torsdag spillede AaB sig i pokalfinalen med en flot sejr over Silkeborg.

I morgen kan det hele så kulminere, hvis de lokale helte trækker sig sejrsrigt ud af kampen – de vil dermed kun være 1 point efter AC Horsens med fire kampe tilbage.

Taber AaB, så … ja, det snakker vi ikke om.

Udsigt til en fantastisk opbakning

Der er udsigt til en fantastisk opbakning på stadion, og kampen er meget tæt på udsolgt.

Men opbakningen stopper ikke der.

Vesttribunen arrangerer nemlig “Fællesmarch mod overlevelse” inden kampen.

“Med start på Budolfi Torv kl 10.00, kan du lige nå i kirke og bede for 3 point, og endnu en forløsning,” skriver de om marchen.

Klokken 10.00 går marchen mod stadion i fælles flok og med masser af fed stemning undervejs.”

“For at vi kan få skabt en fed kulisse inden kampen, vil vi også på det kraftigste opfordre til at deltage i marchen. Alle AaB-fans er velkomne i marchen – stor som lille. Fællesskabet skal hjælpe drengene på banen til en sejr,” skriver Vesttribunen.

Du finder info om fællesmarchen her.

Der er stadig få ledige billetter til kampen. Det finder du info om her.

Del artikel