Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

AaB afbryder samarbejdet med Morten Wieghorst

Foto: Getty
Foto: Getty

AaB har pr. dags dato valgt at afbryde samarbejdet med cheftræner Morten Wieghorst. Det har AaB netop meddelt på AaBSport.dk.

Assistenttræner Jacob Friis vil i den resterende del af året overtage opgaven som cheftræner, hvilket indebærer Superligakampe mod Esbjerg fB, AC Horsens og OB.

AaB har i sine seneste 12 Superligakampe blot vundet et enkelt opgør, og i alt har de 12 kampe resulteret i ti point. De seneste syv sejrsløse Superligakampe har bragt fire point.

Morten Wieghorst havde kontraktudløb med AaB 30. juni 2019, og en afklaring i forhold til en eventuel forlængelse af samarbejdet skulle qua kontraktens ordlyd genforhandles i december 2018.

AaB’s sportsdirektør Allan Gaarde udtaler til AaBSport:

“At stoppe samarbejdet med en cheftræner før kontraktudløb er en ærgerlig beslutning, men vi er med de seneste tre måneders udvikling nået frem til, at vi ikke ønskede at tilbyde en forlængelse, og i næste fase har vi vurderet det mest hensigtsmæssigt, at afbryde samarbejdet med det samme.

Morten har arbejdet loyalt og professionelt og været tro mod vores politik om at prioritere spillere fra AaB Talent, men vi må desværre konstatere, at forbedringen i såvel 2017 som 2018 både spillemæssigt og resultatmæssigt har været marginal.”

“I alt har vi i 66 Superligakampe i 2017 og 2018 scoret 67 mål og opnået 79 point, hvilket samlet set ikke er acceptabelt for vores klub – også selvom vi i sidste sæson med en femteplads opfyldte vores målsætning.

“Der har været for få kampe, hvor vi i alle 90 minutter har forløst vores potentiale, og der har været for få kampe i træk, hvor vi har udvist den fornødne stabilitet, men afskeden med vores cheftræner er absolut også et signal til vores spillere om, at vi skal forbedre os, da vi mener, at vores hold og trup er bedre end de seneste måneders præstationer og resultater viser,” slutter Allan Gaarde.

AaB har straks igangsat arbejdet med at finde en afløser for Morten Wieghorst

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.