Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

A-landskamp i Aalborg: Nu er billetsalget startet

Foto: Anders Kjærbye
Foto: Anders Kjærbye

I juni kunne vi fortælle nyheden om, at Aalborg bliver vært for en A-landskamp i oktober.

Det bliver en kamp mod Luxembourg d. 15. oktober kl. 19.00, hvor Christian Eriksen, Kasper Schmeichel, Simon Kjær og alle de øvrige stjerner kigger forbi.

Og nu er billetsalget til kampen skudt i gang, som spilles som forberedelse til EM2020-kvalifikationen. Det finder du mere info om her.

Landsholdet gæstede sidst Aalborg i en venskabskamp mod Chile i 2018.

Føler sig hjemme i Aalborg

Aalborg fortsætter med at være hjemmebane for U21-landsholdet, og så er der indgået en aftale om, at byen får en A-landskamp i oktober.

Aftalen med DBU glæder Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen.

“Aalborg er en by, hvor foreningsliv og elitesport bliver prioriteret meget højt, og derfor er jeg naturligvis meget glad for, at vi fortsætter som hjemmebane for U21-Herrelandsholdet og også er vært for en A-landskamp i 2019.

Det inspirerer en masse små fodboldspillere, det giver nogle fantastiske oplevelser på Aalborg Stadion, og så profilerer vi samtidig Aalborg som en seriøs og ambitiøs idrætsby både nationalt og internationalt,” siger borgmester Thomas Kastrup-Larsen.

Hos Dansk Boldspil-Union er fodbolddirektør Peter Møller (som i øvrigt selv er fra Aalborg) også begejstret.

“Både spillerne og staben rundt om U21-Herrelandsholdet har altid følt sig hjemme i Aalborg og været glade for opbakningen, rammerne og heldigvis de gode resultater.

Derfor er det fantastisk, at Aalborg fortsætter som hjemmebane for Danmarks mest talentfulde spillere og kommende landsholdsstjerner.

Og at Herrelandsholdet også skal spille en kamp i Aalborg er kun glædeligt, så vores spillere får vist sig frem for vores mange fans rundt om i Danmark. Både DBU og spillerne ønsker nemlig, at Herrelandsholdet er hele Danmarks landshold,” siger Peter Møller.

Aalborg får også Idrætsmødet i august, hvor der kommer til at ske en masse fede ting. Læs mere om det her

Hvad: A-landskamp i Aalborg, Danmark – Luxembourg
Hvor: Aalborg Stadion
Hvornår: 15. oktober kl. 19.00

Du finder mere info her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.