Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Brownie, romkugler og saltet karamel: Caféministeriet lancerer kage-tapas

Af Emil Kjær Jørgensen

Efterår er lig med kagetid, og så er spørgsmålet jo ofte: Hvad skal man lige vælge?

Er du typen, der altid har lyst til “en af hver”, har vi fundet den helt oplagte destination.

Caféministeriet er nemlig klar med en vaskeægte nyhed, direkte fra kagehimlen, i form af en fristende omgang kage-tapas, der giver jer mulighed for at nyde … ja, lidt af hvert.

For under en hund får I ét stort kagebræt, der har fundet plads til alt fra chokoladebrownie til hjemmelavede romkugler, og I behøver altså ikke at skændes om, hvem der skal have hvad.

Der er nemlig dobbelt op af det hele.

Kage-tapas koster 90 kr. og kan bestilles søndag-torsdag i tidsrummet 14.00 – 16.00.

Caféministeriets kage-tapas er derudover særdeles corona-venlig, for alle kager er delt op i portionsstørrelser, så i ikke skal stikke gaflen ned i den samme kage.

Noget for enhver smag

Vi har naturligvis været forbi den hyggelige café for at smage os igennem kagebrættet, som består af en chokoladebrownie med cheessecake-fyld på toppen og knas, hjemmelavede romkugler og marengs, chokolademousse med solbærkompot og ristede mandler og vores personlige favorit: Saltkaramel med friske figner og bær.

Det bliver nærmest ikke bedre end saltkaramel, og vi kan kun anbefale at dyppe samtlige kage-varianter i den.

Brownie, romkugler og saltet karamel: Caféministeriet lancerer kage-tapas

Skal du også teste konceptet af, kan du booke bord lige her.

Lækker tapas to go for 175 kr.

Apropos tapas.
I denne uge er vi klar med Tapas Week, hvor du kan få lækker tapas to go for to personer til kun 175 kr.
Det kan du finde mere info om her.
Brownie, romkugler og saltet karamel: Caféministeriet lancerer kage-tapas
Foto: Okan Gültekin

Del artikel

Andre læser også