Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

March, parade og uniformer: 850 soldater indtager Aalborgs gader

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Trænregimentet
Foto: Trænregimentet

Traditionen tro vil Trænregimentet fejre årsdagen med en særlig parade og en march igennem byen.

Det sker på tirsdag, den tirsdag 26. oktober, hvor cirka 850 af Trænregimentes soldater vil holde parade på Honnørkajen og marchere gennem byen.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

På Honnørkajen er der blandt andet musik, taler og en stor parade.

Prinsens og Slesvigske Musikkorps musicerer under paraden, mens soldaterne marcherer igennem byen. Marchen bringer soldaterne rundt i hele byen, så der bliver god mulighed for at spotte en mand/kvinde i uniform.

March, parade og uniformer: 850 soldater indtager Aalborgs gader
Foto: Trænregimentet

Program i byen

13.30-14.00: Parade på Honnørkajen.

  • Soldater fra regimentets stab, tre bataljoner og Militærpolitiet, Soldaterforeninger og regimentets fane er samlet til parade på Honnørkajen.
  • Musik ved Prinsens og Slesvigske Musikkorps Regimentschef, oberst Jess Møller Nielsen taler. Uddeling af legater/erkendtligheder til soldater.
  • Paraden afsluttes med afgivelse af kanonsalut (tre meget høje skud)
March, parade og uniformer: 850 soldater indtager Aalborgs gader
Foto: Trænregimentet

14.00-14.30: March igennem byen.

  • Soldaterne marcherer igennem byen.
  • Musik til marchen leveres af Prinsens Musikkorps, der går forrest i marchen og Slesvigske Musikkorps, der går midt i marchkolonnen.

Marchruten:

Honnørkajen – Slotspladsen – Ved Stranden – Jomfru Ane Gade – Bispensgade – Gravensgade – Algade – Slotsgade – Nytorv – Slotsgade – Nyhavnsgade – Kvindens Plads – Musikkens Plads

March, parade og uniformer: 850 soldater indtager Aalborgs gader
Foto: Trænregimentet

Om Trænregimentets årsdag (10. maj)

Regimentets oprindelse kan spores tilbage til 10. maj 1865, hvor Traincompagniet opstilles som den første trænenhed. Forsyningstropperne fører deres historie tilbage til dette kompagni.

Hærens forsyningstropper blev oprettet som selvstændig våbenart den 1. november 1951 med to regimenter, Jyske Trænregiment i Aarhus og Sjællandske Trænregiment i København. I 1962 blev Jyske Trænregiment flyttet fra Aarhus til Hvorup Kaserne i Aalborg.

10. maj 1997 oprettes Trænregimentet ved en sammenlægning af Jyske Trænregiment og Sjællandske Trænregiment. Trænregimentet har i alt ca. 1.200 fastansatte og godt 150 på rådighedskontrakt.

Soldaterne er primært garnisoneret på Aalborg Kaserne, men regimentet har enheder fast udlagt på flere af forsvarets etablissementer i Danmark. COVID-19 restriktionerne har medført, at Trænregimentet i år har udsat markeringen af årsdagen fra maj måned til tirsdag den 26. oktober.