Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

7,5 time i Orkanen: Her er resultaterne fra Fårups Store Rekorddag

Af Stine Kjølby Christensen

I går gentog Fårup Sommerland sin store succes, hvor der kæmpes om at slå rekorderne i flest ture i parkens forlystelser.

For at slå rekorden må deltageren ikke forlade sit sæde i forlystelsen – da rekordforsøget er baseret på antal ture i træk. Og så gælder det altså om at slå rekorderen fra sidste års vindere.

Og det må sige at være lykkedes – næsten hele vejen rundt.

7 timer og 30 minutter i Orkanen

Nogle af årets nye rekorder er virkelig imponerende.

I forlystelsen Orkanen satte Maria fra Aalborg sig fast i sædet i utrolige 7 timer og 30 minutter og opnåede 211 ture.

August, en 11-årig dreng fra Nørresundby, kørte 76 ture i Falken i 2 timer og 30 minutter.

I Saven delte to unge piger, Sofie på 11 år fra Hjørring og Lili Mai på 13 år fra Brovst, rekorden med 201 ture.

De to piger formåede at køre i Saven i hele åbningstiden på 7 timer og 30 minutter. I Lynet blev rekorden delt af far og søn, Kaj Birk på 40 år og Mathias Birk på 9 år fra Storvorde.

De kørte sammen i 4 timer og nåede imponerende 125 ture.

Desværre blev rekorden i Fønix fra sidste år ikke slået i år, da den deltager, der kørte flest ture, kun nåede op på 84 ture, inden han måtte stoppe for en tissetrang.

Vinderne får et diplom med hjem med den officielle rekord og et billede på. De får samtidig taget et billede ved forlystelsen, som bliver hængt op i Fårups Store Rekorddags-ramme ved forlystelsen. 

Del artikel

Andre læser også