73-årig anholdt: Blottede sig i Kildeparken
Ved midnat måtte Nordjyllands Politi en tur forbi Kildeparken.
Omkring klokken 23.49 søndag aften blottede en 73-årig mand sig foran en 35-årig mand i parken.
Efter blufærdighedskrænkelsen følger den 35-årige efter blotteren, så politiet kort tid efter kan anholde ham.
Den 73-årige kom med på politistationen, hvor han blev sigtet og afhørt, før han blev løsladt igen.
Nu venter der et retsligt efterspil, fortæller vagtchefen for Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen, til TV2 Nord.