Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Lokalt samarbejde skaber juleglæde: 70 hjemløse inviteres på burgerbar

IMG_5474_-scaled-e1766056257852
Fra venstre: Sebastian Pedersen og Steffen Bertelsen. Privatfoto

For mange er december lig med travlhed, gaver og julefrokoster. 

For andre er det en måned, hvor ensomhed og kulde fylder ekstra meget, og det er netop for mennesker, Sebastian Brun Koch Pedersen fra Aalborg har lyst til at gøre noget særligt i år. 

Idéen opstod derhjemme og et par opkald senere var tanken blevet til virkelighed.

Derfor har han nu inviteret 70 udsatte og hjemløse fra Café Parasollen til et solidt måltid mad på Grillen Burgerbar i dag, torsdag den 18. december. 

“Nogle gange, når jeg har overskud i december, gør jeg noget for andre, der ikke har så meget,” fortæller han.

Og med stor hjælp fra sit netværk er det lykkedes ham.

Især Sebastians kammerat, Steffen Bertelsen, der er driftansvarligt på Grillen Burgerbar springer til, når Sebastian finder på at lave julehjælp – som for nogle år siden, hvor han hjalp med at lave mad, som Sebastian delte ud på varmestuer i byen.

Et stort netværk

Restauranten er i dagens anledning lukket for andre gæster, og der dufter af jul.

Menuen står på flæskestegsburger med pomfritter, dip og sodavand. 

AB Catering har sponsoreret flæskestegen og Restaurant Podium i AKKC har helt gratis tilberedt det i deres ovne – alene fordi kapaciteten i burgerbaren ikke er stor nok. 

Resten har Grillen Burgerbar sponsoreret.

Derudover har Teeshoppen meldt sig på banen med blandet tøj i mange forskellige størrelser, så gæsterne også går fra restauranten med en lille julegave. 

“Det er en virkelig fed måde at aktivere sit netværk på. Og de springer alle sammen til uden at få noget for det,” siger Sebastian.

For ham selv er belønningen stor:

“Min julegave i år er 70 smil. Det er svært at beskrive, hvor givende det er – man bliver bare glad,” siger han. 

Lokalt samarbejde skaber juleglæde: 70 hjemløse inviteres på burgerbar
Privatfoto

Og initiativet stopper ikke her. Drømmen for næste december er nemlig allerede i gang.

“Jeg regner med at gøre noget lignende igen. 

Måske bliver det så bare at indsamle blomster til ældre på plejehjem, der ikke får besøg i julen. Evighedsbuketter er jo blevet så moderne, og så holder de længe,“ siger han.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.