Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fylder 30 år i Danmark: 7-Eleven fejrer det med tilbud i en hel uge

Af Michael Qureshi
Foto: Anne Dyg Christensen
Foto: Anne Dyg Christensen

De fleste er godt klar over, at en rund fødselsdag skal fejres med maner.

Det ved de i den grad også hos 7-Eleven, som i den kommende uge kan fejre 30 års fødselsdag her i Danmark.

På papiret en amerikansk virksomhed men som med årene er blevet en fuldt integreret og populær del af danskernes hverdag.

Siger man pølsehorn ved man i hvert fald, at man finder nogle af landets allerbedste i 7-Eleven butikkerne.

Nu skal kædens 30 års fødselsdag fejres med et brag.

Det sker i den kommende uge, hvor rigtig mange ting kommer kun kommer til at koste 11 kr. her i Aalborg-butikkerne og i resten af landet.

Pølse og croissanter til 11 kr.

Det gælder blandt andet pølsehorn, croissanter og kaffe til denne skarp pris på 11 kr., som selvfølgelig hænger sammen med kædens navn.

Det fortæller 7-Elevens marketingschef Tine Gutfelt til MigogAalborg.

“Det der er helt fantastisk ved at fejre fødselsdag er, at vi kan give gaverne til alle vores kunder.

Vi har især valgt at sætte fokus på flere af vores bestseller-produkter igennem årene, som altså kommer ned i en pris på 11 kr.

Vi er glade for, at rigtig mange forbinder os med de gode pølsehorn med 100% dansk frilandsgris eksempelvis.

Det er flere af de produkter, der har flest år på bagen, som er på tilbud hele ugen,” forklarer Tine Gutfelt.

Hylder danske produkter

Udover faste produkter på tilbud til 11 kr. hele ugen, så bliver der også adskillige dag-til-dag tilbud til 11 kr. i 7-Eleven butikkerne.

“Det bliver lidt vores måde at hylde gode danske produkter, at vi kører tilbud på nogle særlige produkter fra mandag til fredag.

Det bliver blandt andet Faxe Kondi og plastikfrit tyggegummi fra True Gum.

Det er også vores måde at give lidt tilbage til gode samarbejdspartnere på,” fortæller marketingschefen.

Hun skynder sig at tilføje, at de særlige dag-til-dag tilbud kun gælder, hvis man har downloadet den gratis 7-Eleven app.

Det kommer også til at syne af noget, at 7-Eleven fylder rundt.

Bliver pyntet op til fest

Der bliver pyntet op i alle butikker med flag, balloner og meget mere.

Kaffekoppen er også specialdesignet til at markere 30 års fødselsdagen.

“Vi er glade for, at danskerne ser os som en del af deres hverdag.

Den position vil vi holde fast i igennem løbende introduktion af mere bæredygtige produkter, innovative samarbejder med vores partnere og nøgleplaceringer af vores butikker i byrummet.

Vi har rigtig mange stolte franchise-tagere samt medarbejdere rundt omkring i hele landet, og de glæder sig helt vildt til at fejre den store fødselsdag derude sammen med kunderne,” lyder det slutteligt fra Tine Gutfelt.

Du kan se de forskellige tilbud i din lokale 7-Eleven i Aalborg eller øvrige Nordjylland.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien