5 serveringer og drikkevarer ad libitum: SMAEK lancerer weekendbrunch
Der har været gang i den hos Restaurant SMAEK, siden de åbnede i juli måned.
Konceptet er god mad til små penge, og succesen har ikke været til at tage fejl af.
Gæsterne har blandt andet kunne nyde godt af en treretters menu for blot 225 kr. og i løbet af sommeren også Sommeraftener på SMAEK, der dog blev stoppet brat, da politiet en aften blev indblandet.
Nu har SMAEK udvidet menukortet med en helt særlig brunchmenu, der inkluderer fem serveringer samt drikkevarer ad libitum.
Brunchen serveres lørdag-søndag fra 9.30-13 og i anledning af lanceringen kan du teste menuen for blot 125 kr. pr. person.
Menuen udskiftes månedligt, og består i september af:
- Friskbagt brød med limesmør
- Æg benedict med ristet brød, smørsauteret spinat, skinke, pocheret æg og sauce hollandaise
- Parisertoast med grillet brød med sennepscreme, skinke og ost
- Avocado med grillet brød, røget laks fra Skagen og urtesalat
- Biksemad med Hanegal-pølser, chorizo og bacon
- Belgisk vaffel med karamel og friske bær
Dertil vand, kaffe, the og juice ad libitum.
MigogAalborg har selvfølgelig allerede været igennem herlighederne, og som vi tidligere beskrev aftenmenuen, var denne også utrolig veltilberedt med god smag og – ikke mindst – en æstetisk fornøjelse.
Det er ret tydeligt, at maden kommer fra et køkken, hvor intet er overladt til tilfældighederne.
Samtidigt var det spændende at opleve en anden form for “brunch”, hvor scrambled eggs, bacon og amerikanske pandekager var udskiftet med æg benedict, biksemad og sprød belgisk vaffel.
En god måde at udvide sin brunch-horisont på, der jo som sagt kan fornys på SMAEK hver eneste måned.
Introprisen på 125 kr. gælder september ud. Herefter er prisen 175 kr.
Læs mere og book dit bord her.