Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tallene stiger kun: Førstegangskøbere i Aalborg er ikke skræmt væk af ny lov

Af Christine Luca Hornemann

For tre år siden trådte der en ny lov i kraft for boligkøbere.

Den lov indebærer, at køberen selv skal medbringe kapital mærket med fem procent af købesummen i udbetaling til boligen.

Da lovgivingen trådte i kraft, frygtede eksperter, at de unge førstegangskøbere ville blive skræmt væk. Det er dog ikke tilfældet i Aalborg – faktisk tværtimod.

Ifølge den lokale ejendomsmægler, Palle Ørtoft fra Nybolig, har det tværtimod gjort de unge aalborgensere mere købsbevidste.

Frygtede de unge førstegangskøbere ville blive skræmt

Flere eksperter frygtede, at den nye lovgivning kunne skræmme de unge førstegangskøbere væk – men det har tværtimod haft modsatte effekt.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at i 2014, før opsparingskravet blev indført, boede der 9130 aalborgensere mellem 18 og 29 år i et hus eller lejlighed, de selv ejede.

Fire år senere i 2018 er samme tal 9690 unge aalborgensere. Det er en stigning på 6,1 procent.

”Det er dejligt at opleve, at opsparingskravet ikke slukker for de unges boligdrømme.

Selvom der har været nogle få, der måske ikke har haft råd til at købe det hus, de drømte om, fordi deres opsparing ikke var stor nok, så oplever jeg ikke, at det har fået dem til at give op.

Så er det jo bare vores job at hjælpe dem med at finde et hus, der indeholder nogle af de samme ting, men som måske er mindre eller ligger anderledes placeret,” fortæller ejendomsmægler Palle Ørtoft fra Nybolig.

Rentefald og højere beskæftigelse udligner

Grunden til at de aalborgensiske førstegangskøbere ikke holder sig tilbage af opsparingskravet, skal findes i den øvrige økonomiske udvikling.

Det mener Nykredits boligøkonom og chefanalytiker Mira Lie Nielsen.

”Siden 2015 har vi haft kraftige rentefald, og det betyder, at folk kan få lov at låne mere med samme indkomst.

Samtidig har vi også fået højere beskæftigelse, og for særligt unge mennesker er et job jo ofte en forudsætning for at kunne spare op.

Så der er flere ting, der har spillet ind på, at opsparingskravet ikke skræmt de unge førstegangskøbere væk,” fortæller hun.

Mere bevidste førstegangskøbere

Men selvom opsparingskravet ikke har haft indvirkning på unge aalborgenseres købelyst, kan Palle Ørtoft alligevel mærke forskel i mentaliteten hos de unge førstegangskøbere.

”De har brugt lang tid på at spare op, så de er mere bevidste om, hvad de vil gå efter.

Kravet om opsparing har tvunget dem til at sætte sig grundigere ind i markedet, og hvad der er muligt med deres økonomi.

Så på den måde er det nok en sund øvelse i at spare op og ikke sætte sig for dyrt,” lyder det fra Palle Ørtoft.

Prøv Aalborgs nye søgeportal på ejer- og lejebolig

MigogAalborg Bolig har lanceret Boligswipe som er en ny og meget lettere måde at søge boliger på. Find de boliger der matcher dig inden for location og søgekrav – og nærstuder så de rigtige

Tallene stiger kun: Førstegangskøbere i Aalborg er ikke skræmt væk af ny lov

Følg vores nye boligmedie MigogAalborg Bolig her – alt med ejendomme og de fedeste boliger i Aalborg

INFO:

På MigogAalborg Bolig skriver vi om de spændende boliger i Aalborg og omegn, som skiller sig ud på den ene eller anden måde. Vores artikler er ikke sponsoreret, medmindre det står tydeligt markeret.

Er du ejendomsmægler eller har en bolig til salg og mener MigogAalborg Bolig bør omtale en bolig eller projekt, så skriv til christine@migogaalborg.dk eller direkte på vores Facebook.

Del artikel

Andre læser også