Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Musik, sangria, kultur og god mad: 5 events du skal opleve denne sommer

Af Stine Kjølby Christensen

Sommerferie er noget, som de fleste har ventet med længsel på.

Nogen tager på stranden, andre foretrækker havearbejde derhjemme – mens nogle tredje drømmer om fest, musik og kulørte lamper efter et år, hvor alle oplevelser har været på stand-by.

MigogAalborg har for nylig lanceret en helt ny eventkalender, hvor du kan få overblikket over, hvad der sker i byen – både her i sommerferien, men også resten af året.

Vi har her fundet 5 events, som vi mener, at du skal opleve denne sommer. Du kan selv blive inspireret i kalenderen lige her.

1. Fredagsfest i Karolinelund

Efter halvandet år, hvor musik og sociale oplevelser har været på et minimum, er der næsten ikke noget, vi trænger mere til, end at tage til fredagsfest i Karolinelund.

Gennem sommeren besøger flere store danske kunstnere scenen, og allerede på fredag kan vi nyde godt af hele landets Melodi Grand Prix-darlings, når Fyr og Flamme gæster lunden med sine 80’er inspirerede hits – og outfits.

De leverer med garanti et festfyrværkeri af et show, og der er allerede rift om billetterne.

Derudover kan du glæde dig til:

fre. 23. juli  FYR & FLAMME

fre. 30. juli  COMEDY med HEINO HANSEN, VICTOR LANDER,  EVA JIN, CARSTEN BANG og JESPER JUHL

fre. 06. aug. KESI supp. HØKER

fre. 13. aug. MAGTENS KORRIDORER

fre. 20. aug. FAUSTIX + UDE AF KONTROL

fre. 27. aug. JADA

Billetter koster 195 kr. inkl. gebyr og kan købes her

Musik, sangria, kultur og god mad: 5 events du skal opleve denne sommer

2. Helstegt Pattegris og fri sangria på SMAEK

SMAEK har besluttet at invitere Spanien hele vejen til Aalborg, og fejrer det med en kæmpe grisefest på deres formidable terrasse – hver eneste lørdag i juli.

Der er selvfølgelig DJ på den store terrasse til grisefesten, så atmosfæren virkelig bliver som på de spanske ferieøer.

Arrangementet vil foregå til frokost fra kl 11.30 til 16.00 HVER lørdag i juni, hvor der vil være ”all you can eat” af helstegt pattegris med lækre salater, pastasalater og naturligvis flødekartofler.

Derudover vil der være Sangria, fadøl og sodavand ad libitum.

Pakken vil gælde i to timer.

Der vil være to seats på dagen af 2 timer pr seat.

1 seat 11.30-13.30

2 seat 14.00-16.00

Prisen for all you can eat pattegris og fri Sangria/ fadøl i to timer: 295 kr. pr. person

Køb billet lige her.

Musik, sangria, kultur og god mad: 5 events du skal opleve denne sommer

3. Sommerkoncerter på Musikkens Plads

Hen over sommeren rykker Musikkens Hus for en stund Koncertsalen ud på Musikkens Plads ved havnefronten, hvor musikglade nordjyder kan se frem til at opleve sommerkoncerter på stribe med  flere store navne på programmet.

Den 6. august er det Christophers tur til at kigge forbi Havnefronten, mens Mads Langer lægger vejen forbi to dage senere, den 8. august.

Prisen er 380 kr. og billetinfo findes lige her

Musik, sangria, kultur og god mad: 5 events du skal opleve denne sommer

4. Kunsten Summer Lounge

Det er efterhånden ved at være en fast tradition, at Kunsten inviterer til Kunsten Summer Lounge i den skønne kulturpark ved museet.

I år er bestemt ingen undtagelse og over 10 onsdage fra 23. juni og til og med 25. august kan vi glæde os til en alsidigt program med store musikalske navne og en masse såkaldte talks om spændende emner.

Loungen byder hver uge på livemusik, dj, talks, pop-up-events, Streetfood fra Brasserie Kunsten og hygge med vennerne. Det er en helt ny kombination af musik, mad og workshops. Lanterner og fakler lyser parken op, og baren er åben.

Musik, sangria, kultur og god mad: 5 events du skal opleve denne sommer

Programmet for Kunsten Summer Lounge:

21/7       

Musik: Soleima x Live Strings

Talk: Find fred med fissen og gør op med myter og skam. Med mulighed for at støbe et aftryk af din vulva.

28/7       

Musik: PATINA

Talk: Mød Robert Dam, der forlod Scientology efter 20 år i bevægelsen

Performance: ’BURN!’ – Esben Weile Kjær

4/8          

Musik: Goss

Talk: Se mig – elsk mig! Talk om Munchausen by internet og at lyve sig til opmærksomhed

Performance: ’Trophy Hunter’ – Christine Overvad Hansen

11/8 

Musik: Henriette Sennenvaldt

Talk: Ghetto Fitness

Performance: ’Velkomstdessert’ – Kasper Hesselbjerg

18/8   

Musik: Kristian Leth

Talk: Husk sølvpapirshatten. Talk om QAnon og konspirationsteoretikere generelt.

25/8 

Musik: Ganger

Talk: Mænd, der hader kvinder. Talk om incels, kvindehad og antifeminisme.

Du finder programmet lige her

5. Skovrock

Kan man overhovedet sige sommer i Aalborg uden også at sige Skovrock i ikoniske Skovdalen i Aalborg?

I år er tingene dog lidt anderledes, da man på grund af corona-situationen afholder koncerterne i Karolinelund.

Men bare rolig. Koncerterne går vi ikke glip af.

Grundet aftalen om yderligere udfasning af restriktionerne kan man nu sælge 1000 billetter pr. sektion – altså 2000 billetter i alt.

Hvis restriktionerne bliver lempet yderligere kan koncerterne flyttes til Skovdalen– det melder vi i så fald ud på MigogAalborg.

I år kan vi glæde os til følgende koncerter:

  • 7. august: LARS LILHOLT BAND
  • 14. august: FOLKEKLUBBEN
  • 21. august: Tessa
  • 28. august: JUNG

Koncerterne afholdes i Karolinelund kl. 19.30 og billetter koster 295 kr. inkl. gebyr.

Billetinfo lige her.

Musik, sangria, kultur og god mad: 5 events du skal opleve denne sommer

Del artikel

Andre læser også