Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Masser af sjove aktiviteter: 40 smukke træskibe besøger Aalborg i pinsen

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Aalborg Kommune
Foto: Aalborg Kommune

Aalborg har en stolt tradition for skibsfart – og vi er vant til at se smukke skibe i havneområdet til både The Tall Ships Races og Aalborg Regatta.

Allerede fra på fredag kan vi byde velkommen til endnu et smukt syn på Limfjorden, når Skudehavnen fyldes af smukke skibe fra på fredag den 26. maj til og med søndag den 28. maj.

Her skal vi nemlig være værter for det årlige Træskibs Sammenslutningens Pinsestævne. I Aalborg forventer man at kunne byde mellem 30 – 40 af de smukke skibe og deres besætninger velkomne.

Vejret kan vi heller ikke klage over, for vi kan se ud til fuld sol og op mod 17 grader hele weekenden.

Masser af sjove og maritime aktiviteter

Stævnet har fokus på Danmarks sejlende kulturarv, og er det stævne i Danmark, der samler flest historiske fartøjer på et sted. Træskibs Sammenslutningen (TS) har samlet Danmarks sejlende kulturarv i forskellige byer hver pinse siden 1971.

Her samles skibe, maritime håndværkere og-aktører i 3-4 dage og byder alle med om bord på vores fælles maritime kulturarv.

Byens borgere, skibenes besætninger og øvrige gæster, der måtte have lyst til at lægge vejen forbi Skudehavnen, får rig mulighed for at opleve og deltage i en masse sjove og maritime aktiviteter.

Det bliver helt sikker spektakulært, når skibene ankommer fra Hals omkring klokken 14.00 allerede på fredag.

Derudover kan man glæde sig til alt lige fra Åbent Skib til maritime stande, sejlads med en skonnert, musik og lækre fristelser på Aalborg Streetfood.

”Vi er rigtig glade for at Træskibs Sammenslutningen har valgt at placere deres Pinsestævne i Aalborg. Det betyder rigtig meget for byen, at vi får arrangementer af denne størrelse, og vi glæder os til at tilføje Pinsestævnet til rækken af store arrangementer i byen.

Skibene vil passe fantastisk til Aalborgs Skudehavn og jeg er helt sikker på at aalborgenserne vil tage godt i mod skibene og lægge vejen forbi for at beundre de flotte skibe”, siger borgmester Thomas Kastrup Larsen.

Her kan du se programmet:

Fredag den 26. maj

Kl. 10.00 – 17.00 Springeren – Maritimt Oplevelsescenter

Kl. 11.30 – 22.00 Aalborg Streetfood – Køkkenfabrikken

Kl. 12.00 – 22.00 Arrangementsområde er åbent

Kl. 12.00 – 17.30 Maritime stande er åbne

Kl. 14.00: Skibene ankommer fra Hals

Kl. 15.00 – 18.00 Åbent hus hos FDF Aalborg Søkreds

Kl. 15.00 – 17.30 Åbent skib

Kl. 16.00 Officielt åbning af TS Pinsestævne ved Streetfood ved borgmester Thomas Kastrup-Larsen

Kl. 16.00 – 18.00 Musik på terrassen ved Aalborg Streetfood

Lørdag den 27. maj

Kl. 10.00 – 16.00 Åbent hus hos FDF Aalborg Søkreds

Kl. 10.00 – 17.00 Springeren – Maritimt Oplevelsescenter

Kl. 11.00 – 13.00 Sejlads med skonnerten Maja – Køb billet her: Sejlads med Maja

Kl. 11.30 – 22.00 Aalborg Streetfood – Køkkenfabrikken

Kl. 12.00 – 22.00 Arrangementsområde er åbent

Kl. 12.00 – 17.30 Maritime stande er åbne

Kl. 11.45 – 16.30 Præsentationssejladser – deltagende skibe sejler ud på fjorden

Kl. 12.30 Lemvig Shantykor synger ombord på LOA

Kl. 14.30 Lemvig Shantykor synger på kajen

Kl. 15.00 – 17.30 Åbent skib

Kl. 16.00 Lemvig Shantykor synger på Springeren – Maritimt Oplevelsescenter

kl. 16.00 – 18.00 Musik på terrassen ved Aalborg Streetfood – Køkkenfabrikken

Søndag den 28. maj

Kl. 10.00 – 17.00 Springeren – Maritimt Oplevelsescenter

Kl. 11.00 – 13.00 Sejlads med skonnerten Maja – Køb billet her: Sejlads med Maja

Kl. 11.30 – 21.00 Aalborg Streetfood – Køkkenfabrikken

Kl. 13.00 Skibene sejler fra Skudehavnen

Du kan finde meget mere info her.

Følgende skibe besøger Aalborg:

Masser af sjove aktiviteter: 40 smukke træskibe besøger Aalborg i pinsen

Del artikel