Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

4 donutshops på to måneder: I dag åbnede Happy Donuts i midtbyen

Af Emil Kjær Jørgensen

Først var der en, så var der to, onsdag var der pludselig tre, og fra i dag klokken 10 er der såmænd hele fire donutshops i Aalborg.

Det er Happy Donuts, der i dag har slået dørene op i Maren Turis Gade 1 til et brag af en åbningsfest.

Den nye glade fyr i donutklassen havde lang kø fra morgenstunden, hvor de første 100 besøgende kunne se frem til en gratis donut.

4 donutshops på to måneder: I dag åbnede Happy Donuts i midtbyen

4 donutshops på to måneder: I dag åbnede Happy Donuts i midtbyen

Men frygt ej. Resten af dagen (fredag) kører de med et stærk åbningstilbud, hvor alle donuts koster 18 kr.

Er du ekstra sulten? Eller afsted med familien? Eller har du bare nogle søde kollegaer? Så kan du på åbningsdagen købe fire donuts for 55 kroner, otte donuts for 99 kroner eller 12 donuts for 130 kroner.

Så er det også nemmere at vælge mellem de mere end 25 forskellige slags. På åbningdagen var udvalget følgende:

  • Fudge It
  • Maltesers
  • Snickers
  • The Simpsons Donut
  • Toffee
  • Daim
  • Kinder-duoen
  • Kokolade
  • Oreo
  • Lidt Lakrids
  • Champagne Shower
  • Sour Twist
  • Dory
  • Jordbær i chokolade
  • Bærsymfoni
  • For The Lions
  • Hanuta Matata
  • Skumfidonut
  • Happy Berliner
  • Pistacie
  • Kaffetid
  • Classic
  • Hindbær berliner
  • Karolinelund
  • Berliner i chokolade

4 donutshops på to måneder: I dag åbnede Happy Donuts i midtbyenFrisk og hjemmelavet fyld

Hos Happy Donuts er konceptet velsmagende donuts, der er lavet med kærlighed. Alt fyld og glasur er frisk og hjemmelavet af butikkens konditor, Nesrine Niso:

“Nesrine har mange års erfaring og laver simpelthen det lækreste fyld efter sine egne opskrifter, og så dekorerer hun de flotteste donuts.

Vores donuts er desuden produceret i samarbejde med en dansk virksomhed i Silkeborg, hvor vi sammen har fundet frem til den helt rette konsistens og smag,” forklarer Alex Bang.

Hvis du køber mere end fire donuts, får du også en lille bøtte gratis slik med gratis, så du kan pynte den syndige badering yderligere.

Gratis donuts til hjemløse og kræftramte børn

Alle fortjener en donut i ny og næ. Også selvom man ihærdigt jagter den trimmede sommerkrop.

Men også, hvis man har det hårdt og måske ikke har fast tag over hovedet.

“Vi er her ikke for at tjene en masse penge. Vi er her for at give. Derfor har vi besluttet, at hjemløse kun skal betale 10 kroner for en donut.

Derudover vil vi donere alle overskydende varer til varmestuer og herberg for hjemløse,” forklarer Alex Bang.

4 donutshops på to måneder: I dag åbnede Happy Donuts i midtbyen

Der er meget omtanke og næstekærlighed at spore hos Happy Donuts, og det er ikke kun hjemløse, det kommer til gode.

“Jeg har haft kræft tæt inde på livet og mistet et familiemedlem til sygdommen. Derfor vil vi tilbyde gratis donuts til kræftramte børn på Aalborg.

Kan vi give bare lidt glæde i en enormt hård periode, er dét det hele værd,” fortæller Alex Bang.

Forvirret over de mange donutshops i Aalborg? – vi har lavet en guide her.

Hvad: Åbning af Happy Donuts
Hvor: Maren Turis Gade 1
Hvornår: Fredag d. 31. juli, kl. 10

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien