Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fusk med pant: 37-årig hævede pant for over 27.000 kroner

Af Nathalia Hentze Nielsen
Arkivfoto
Arkivfoto

De fleste af hos har prøvet at være forbi en pantautomat med en pose fyldt med dåser og flasker.

Det er ikke ligefrem en guldgrube, men det må man sige, at det har været for en 37-årig nordjyde.

I en bemærkelsesværdig sag tiltales nordjyden for fusk med flaskeboner samt for at tage store lån, hæve feriepenge og overskydende skat i en andens navn.

TV2 Nord skriver, at manden sidder på anklagebænken i Retten i Aalborg i dag for snyderiet, der stod på i cirka tre måneder fra slutningen af marts til slutningen af juni 2021.

Her har han nået at hæve for mere end 27.000 kroner ved en kasse i en butik i en by nord for Aalborg.

31 falske boner

Det var i en periode på otte dage, at manden var forbi butikken for at få pant penge.

Hele 31 falske boner blev det til.

Udover denne usædvanlige sag er manden yderligere tiltalt for at tage lån på i alt 141.000 kroner i en andens navn.

Han sendte også 17.578 kroner i feriepenge og 7779 kroner i overskydende skat sin vej ved igen at bruge en andens identitet.

TV2 Nord skriver, at det ikke fremgår af anklageskriftet, hvordan den 37-årige mand forholder sig til anklagerne.

Del artikel

Andre læser også