Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

30.000 billetter er allerede revet væk: Det kan du glæde dig til på Skråen i 2020

Af Emil Kjær Jørgensen

Året 2019 er ved at rinde ud, og det betyder, at vi kan begynde at se frem mod et nyt år med masser af fede begivenheder i verdens bedste by.

Et af de steder, der altid leverer masser af store musikalske navne og det bedste inden for comedy og børneunderholdning, er gode gamle Skråen, der traditionen tro har udsendt deres forårsprogram for 2020.

Programmet bliver altid offentliggjort op mod juletid, og billetterne til de store shows er i høj kurs, så hvis du gerne vil forkæle den udvalgte med alt andet end kedelige sokker, skal du være hurtigt ude.

“De første 30.000 billetter er allerede revet væk i forsalget til Skråen og Skovrock næste år, og i de kommende dage op til jul stiger tallet med mindst 1.000 billetter mere hver dag,” fortæller Jørgen Nissen, daglig leder på Skråen.
78 koncerter og shows er foreløbig sat i salg, og flere er allerede udsolgt, bl.a. Malurt, Jan Hellesøe, Alphabeat,  Poul Krebs, Jan Gintberg og endda det let bizarre show Den Grå Side.

Vi har taget et kig i programavisen for at finde de højdepunkter, som du kan se frem til.

Store danske navne i vente

Hvis du er fan af dansk musik, er der virkelig noget at se frem til i det nye år.

Allerede den 31. januar spiller Alphabeat en total udsolgt koncert, mens du den 13. og 14. februar kan se frem til to af de helt store i dansk musik. 13. februar kommer L.O.C. med sin landsdækkende turné i kølvandet på sit spritnye album ”Ekkokammer”; hans første egentlige studiealbum i fem år.

Dagen efter, d. 14 februar, kan vi se frem til selveste  Mads Langer, som kommer forbi Royal Stage med hans Twenty-Twenty Tour.

8. maj kan du opleve Burhan G i helt intime rammer, når han holder en akustisk koncert på Skråen.

I forårsprogrammet får de populære artister selskab af rutinerede kunstnere som Østkyst Hustlers, Danser med Drenge, Peter Sommer, Malurt og Poul Krebs, men du den 7. marts kan komme med til Jonny Hefty & Jødens 20 års jubilæum.

Foråret byder også på et spændende comeback til Spleen United, som efter en koncertpause på 6 år er tilbage i deres oprinde konstellation.

Der bliver også rig mulighed for at feste igennem med kunstnere som Faustix og Ude Af Kontrol, som begge er klar til at lave en fest uden lige på Skråen.

Den Grå Side og stand-up

Men som altid er Skråens program meget mere end musik.

Du kan også se frem til stand-up fra Morten Wichmann, Jan Gintberg, Mikkel Klint Thorius og så Heino i Hegnet d. 21. marts, som plejer at stikke helt af.

Derudover kommer Den Grå Side også forbi Skråen. Søren Rasted har opnået kæmpe succes med den “humor-erotiske” podcast, hvor kendte mennesker læser op af Ugens Rapport. Den Grå Side har allerede besøgt Skråen flere gange med totalt udsolgte shows.

“Det plejer at være nogle helt uforglemmelige aftenener. Der bliver aldrig optaget noget til de her shows, så de plejer at give ekstra meget af sig selv på scenen,” fortæller Jørgen.

Underholdning for alle aldre

Udover en masse underholdning til det lidt ældre publikum, er der også en masse i vente for den lidt yngre generation.

Den 22. februar kan de opleve Onkel Reje & Brille, når de underholder med deres Mega Heavy Trylleshow.

28. marts er det tid til MGP Galla, hvor alle deltagerne fra det netop overståede MGP for børn lægger vejen forbi Skråen.

“Det gode ved MGP Galla er, at man kommer meget tættere på deltagerne, end til selve MGP-showet. Det plejer at være rigtig populært, fordi der både er tid til autografer og selfies,” siger Jørgen.

Skovrock med Seebach, Lars Lilholt og Burhan G

Men et nyt år betyder også en ny omgang Skovrock med fantastiske navne.

Som sædvanligt bliver det nogle solide artister, der møder op under trækronerne til sommer.

6. juni Malurt & Lis Sørensen

25. juni Deep Purple

27. juni Rasmus Seebach

7. august Lars Lilholt Band

15. august Folkeklubben

21. august Queen Machine og Dodo & The Dodos

28. august Sound of Symphony: Burhan G, Hush, Noah & Pernille Rosendahl med Danmarks Underholdningsorkester

Alle koncerter starter kl. 20.00

Billigere billetter frem til 10. februar

Som vanligt kan man købe en samlet Skovrock Pakke, hvor man kan opleve 5 x Skovrock for 625 kr. og dermed spare hele 560 kr. på billetterne.
Følgende koncerter er med i Early Bird:

6. juni Malurt & Lis Sørensen
7. august Lars Lilholt Band
21. august Queen Machine og Dodo & The Dodos
15. august Folkeklubben
28. august Sound of Symphony: Burhan G, Hush, Noah & Pernille Rosendahl med Danmarks Underholdningsorkester

Du kan få det fulde overblik over Skråens forårsprogram i avisen, som du finder over hele byen, eller finde mere info her.

Del artikel

Andre læser også