Tyveri mod Aalborg-butik udviklede sig: 29-årig sigtet for røveri
Tirsdag eftermiddag endte dramatisk for de ansatte og kunderne i en tøjbutik i Gravensgade i Aalborg Centrum.
Mens byen i disse dage er fyldt med julegave-shoppende gæster, havde en gruppe valgt en lidt anden strategi til at skaffe varer.
Ifølge Politikommissær Kenneth Rodam ved Nordjyllands Politi, indfandt gruppen sig i tøjbutikken, hvor de forsøgte at stjæle jakker.
Det skriver Nordjyske.
Da personalet greb ind og tilbageholdt en af personerne – en 29-årig mand – truede han dem.
De andre i gruppen slap væk, men den 29-årige fremstilles i dag, onsdag, klokken 13 i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg, hvor han er sigtet for forsøg på røveri.
Læs også: Vind en Labubu: Nostalgisk arkadehal er åbnet i Aalborg