Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Skyldig i drabsforsøg: 27-årig mand kendt skyldig i sag om skoleskyderi

Af Nathalia Hentze Nielsen

En 27-årig nordjyde har været på anklagebænken tiltalt for at planlægge at dræbe flere børn på skoleskyderier i Nord- og Østjylland. 

Nu er der faldet dom i sagen.

Retten i Aalborg har afgjort, at manden er kendt skyldig i drabsforsøg. Det skriver TV2 her til formiddag.

Der var enighed blandt nævningetinget, og retten har valgt, at han skal i psykiatrisk behandling på ubestemt tid. Da den 27-årige er erklæret sindssyg, er han ikke egnet til fængselsstraf.

Detaljer under retssagen

Under retssagen kom det frem, at det ikke var skoler i Aalborg-området, som var mål for den 27-årige.

Det er kommet frem via anklageren, at Mariagerfjord Idrætsskole, Borremose Efterskole ved Nørager og Tilst Skole i Aarhus var udvalgte mål for skoleskyderi, der skulle dræbe så mange som muligt. 

Det er også kommet frem, at den 27-årige tiltalte havde lavet et 178-siders manifest, der skulle fremlægges ved en massakre, som han havde givet navnet “V-Day”.

V’et står for vengeance.

Hader kvinder

Det kom også frem, at den tiltalte hader kvinder, og han ville dræbe så mange børn som muligt for at straffe dem for at være bragt ind i en verden, der var ødelagt i forvejen.

Politiet beslaglagde blandt andet ved anholdelsen to pistoler og tusinder af filer på computeren, der i detaljer beskrev manifest og planlæggelse.

Den 27-årige nægtede sig skyldig og forklarer at det var fantasier, han havde omkring at stå bag et skoleskyderi.

Del artikel

Andre læser også