Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

250.000 julelys tændes på fredag: Jul i Aalborg Zoo er en kæmpe satsning

Af Michael Qureshi

De gør det med stor succes i København ZOO og Odense Zoo.

Nu er turen kommet til Aalborg Zoo. 250.000 julelys kommer til at lyse hele Zoo-området op fra på fredag d. 15. november og frem til januar.

For første gang nogensinde fejrer Aalborg Zoo julen med en gigantisk lysfest, hvor publikum føres på en eventyrlig julerejse gennem magiske lyslandskaber og møder juletraditioner fra Grønland i nord til Afrika i syd.

250.000 julelys tændes på fredag: Jul i Aalborg Zoo er en kæmpe satsning

 

Julemanden ankommer med sit rensdyr

Kl. 16 åbner man dørene  til Jul i Zoo, og kl. 17 ankommer Julemanden med sit rensdyr og tænder det store juletræ. Børn og barnlige sjæle kan bagefter besøge ham i hans hytte og hviske deres ønsker i hans øre.

Et spektakulært, levende nordlys kan opleves i teltet ved Zoofari-scenen, hvor man kan blive klogere på, hvad nordlys egentlig er, mens man ligger og nyder det smukke syn.

I Den afrikanske landsby venter et festfyrværkeri af farver og lys.

Her har kreativiteten fået frit løb og julepynten består blandt andet af juletræer, som elefanterne har været med til at lave.

Hvis man nu tror, at strømforbruget går helt amok på grund af julelys, så er Aalborg Zoo gået efter en grøn løsning. Så strømforbruget i alt bliver på ca. 8.000 kr.

250.000 julelys tændes på fredag: Jul i Aalborg Zoo er en kæmpe satsning

Byder på en lang række juleaktiviteter

Fra 15. til 30. november holder Jul i Zoo åbent hver fredag, lørdag og søndag kl. 16-21, og fra 1. – 30. december kan julestemningen opleves hver dag kl. 16-21 (24. december undtaget)

I hele perioden vil Aalborg Zoo byde på en lang række hyggelige juleaktiviteter, blandt andet workshops, korsang og luciaoptog.

Derudover kan man nyde klassiske julegodter som gløgg, æbleskiver og vafler i Aalborg Zoos helt nye orangeri eller specialiteter fra bl.a. Grønland og Afrika i de mange hyggelige boder.

Del artikel

Andre læser også