Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Smart i en fart: 25-årig bilist anholdt efter forsøg på at snyde politiet

Arkivfoto: Presse-fotos.dk
Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Det blev en lidt anderledes tur for en patrulje hos Nordjyllands Politi, da de onsdag aften standsede en 25-årig mandlig bilist i Aalborg.

Patruljen havde nemlig bemærket den 25-årige, da han kørte over Limfjordsbroen, og valgte helt rutinemæssigt at bringe bilen til standsning.

Her kom bilisten så med et vildt forsøg på at undgå anholdelse, men den gik ikke.

Det skriver Nordjyllands Politi i døgnrapporten.

“Jeg har ikke kørt bilen”

Bilen standsede først på Vesterbrogade men kørte så kort efter videre og standsede på en parkeringsplads længere fremme.

Føreren skyndte sig ud af bilen, og han tændte en hashjoint, som han kort røg, inden patruljen tog den fra ham.

”Jeg har ikke kørt bilen, den stod her bare,” lød mandens forklaring til politiet, men den hoppede de altså ikke på.

Men han skal næsten have point for forsøget.

Patruljen konstaterede dog med det samme, at han var narkopåvirket, idet hans øjne var røde med store pupiller, og han virkede nervøs. Det viste sig desuden, at han havde en betinget frakendelse af sit kørekort.

I bilen var der en digitalvægt med hashrester, som politiet konfiskerede, og bilisten blev sigtet og anholdt for kørsel i påvirket tilstand – samt for besiddelse af euforiserende stoffer.

Derefter kørte patruljen ham til Aalborg Akutmodtagelse, hvor han fik taget en blodprøve, der skulle dokumentere narkopåvirkningen.

Du kan læse mere om, hvordan politiet tester efter stoffer her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.