Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

25 år med tryghed i nattelivet: Aalborg Natteravne inviterer til nattevandring

Af Stine Kjølby Christensen

I hjertet af Aalborg, når natten falder på, træder en særlig gruppe frivillige voksne frem for at sikre tryghed og samvær i byens natteliv.

Disse helte kaldes “natteravne”, og deres mission er enkel: At skabe tryghed, især for de unge, når mørket sænker sig.

Tal fra det Kriminalpræventive Råd viser nemlig, at unge fra 16 til 24 år har den største risiko for at blive udsat for vold, og at over 40 % af volden sker mellem midnat og kl. 06.00 om morgenen og flest unge udsættes for vold fredag og lørdag.

Deres nattevandringer varer tre til fire timer og finder sted i det offentlige rum.

De er almindelige mennesker, uafhængigt af baggrund, der har valgt at tage aktivt del i at gøre deres lokalområde mere sikkert.

Kom på fælles nattevandring

I hele 25 år har natteravnene vandret gennem natten for at skabe øget tryghed.

For at fejre jubilæumet inviterer de nu alle interesserede til at deltage i en fælles nattevandring.

Her har du mulighed for at opleve natteravnenes betydningsfulde arbejde på tæt hold og selv deltage aktivt for at sikre, at byens unge kan nyde en tryg og hyggelig nat.

På nattevandringen kan du også høre mere om, hvad det indebærer at være en natteravn og få indblik i deres spændende natlige oplevelser.

Hvad: Fælles nattevandring
Hvor: Start fra Nytorv
Hvornår: 23.30

Del artikel