Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Spektakulært syn: 200 garder marcherer gennem Aalborg

ChatGPT-Image-19.-jun.-2026-14.11.11-1024x617

I morgen, lørdag, vrimler det med blå gardere i hele midtbyen. 

Lørdag aften afholdes den såkaldte “Blå Fest”, som markerer, at garderne har bestået deres “Rex-prøve” og er klar til at indtage de høje bjørneskindshuer og indgå i vagter på landets royale palæer.

Og i år afholdes den Blå Fest på Hotel Hvide Hus i Aalborg. 

Allerede lørdag formiddag ankommer garderne til byen, og marcherer sammen i et stort optog gennem Aalborg. 

De mødes ved Hotel Hvide Hus og går i samlet flok til Gammel Torv, hvor det egentlige optog begynder. 

Fra cirka klokken 10 kan man derfor se garderne på Gammel Torv i midtbyen. 

Herfra marcherer de gennem gågaderne fra klokken 11 og ender til sidst tilbage på Gammel Torv, hvor de bliver modtaget med taler fra blandt andet Dennis Charles Hansen, der repræsenterer Aalborg Byråd, og Olav Vibild, der er formand for Garderforeningen Nordjylland. 

“Jeg er som formand helt vildt stolt over, at garderne kommer her til Aalborg, og jeg glæder mig meget til at se dem,” siger Olav Vibild, som selv er gammel garder, til MigogAalborg

Marchen rundt i midtbyen er gardernes første officielle marchtur, og fejringen markerer, at de netop har bestået den endelige “Rex-prøve” og er klar til at indgå i Livgarden. 

“I morgen må de gerne smile og se glade ud,” siger Olav Vibild. 

“De skal se glade ud på sådan en stor dag,” tilføjer han med et smil. 

Med sig har de hver en ledsager, der skal deltage i festen, ligesom rigtig mange forældre, bedsteforældre og søskende kommer og overværer marchen gennem byen. 

Forrest i optoget går der to tambouer fra Livgardens Tambourkorps, som spiller trommer og fløjte. 

Når talerne på Gammel Torv er slut, træder garderne af og får lov til at nyde en frokost eller andet hygge med deres familier i midtbyen inden den store fest om aftenen. 

Derfor vil du hele dagen kunne spotte de blå uniformer i gadebilledet. 

Det hele foregår altså i Aalborg midtby i morgen, lørdag den 20. juni. 

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.