Streetfood på højt plan: 20 madboder indtager Aalborg Regatta
Nu går det snart løs.
En af årets mest ventede begivenheder, Aalborg Regatta, starter i morgen, og fra 21. til 25. august bliver Aalborg Havnefront forvandlet til en kæmpe maritim fest.
Årets udgave af Aalborg Regatta omfatter det hidtil største antal deltagende skibe, og så er der gratis koncerter med store navne som Tina Dickow, Saveus, Tim Christensen og fremadstormende Zar Paulo.
Du kan tjekke hele årets program her.
Men uden mad og drikke dur (sø)helten ikke, og igen i år har man sørget for, at ingen besøgende behøver at lide nogen nød.
Ligesom sidste år kommer der et kæmpe streetfood-område ved Utzon Center, som sidste gang havde over 50.000 gæster.
Noget for enhver smag
Det er igen de anerkendte Mad & Kultur, der står for herlighederne, og de er nu klar til at præsentere årets madboder.
Og der er – vitterligt – noget for enhver smag.
I år har man samlet intet mindre end 20 forskellige madboder, og vi kan glæde os til at sætte tænderne i alt lige fra saftige burgere, lækker shawarma, pasta, Fish ’n’ chips, surdejspizzaer, churros, pandekager, loaded fries, thai og MEGET mere.
Få det fulde overblik her:
Aalborg Regatta madboder
Yummy pasta
frisklavet pasta med hjemmelavet saucer.
Peking Brande Foodtruck
Autentiske krydrede og velsmagende kinesiske retter fra bunden
Masala
Krydret indisk til perfektion – lad dine smagsløg danse med rige masala-retter
Burger Bliss
Den ultimative destination for ægte burgerlykke.
Shawarma Wagon
En bid af Mellemøsten. Hjemmelavede falafler og samosaer fyldt med smag
Grill Wagon
Flammegrillede kyllingespyd, der får dine smagsløg til at løbe i vand
Fiske Bistro
Havets delikatesser – nyd friskfanget Fish ’n’ chips
Thypisk
Sprøde surdejspizzaer lavet udelukkende på råvarer fra Thy
Vafler og churros
Velduftende søde vafler og de berømte sprøde sukkerfyldte churros
Gaucho Grill
Få den fulde argentinske oplevelse med mad over bål, sang og musik
Bahn Mi King
Det bedste fra Vietnam. Autentiske opskrifter fra de bedste kokke
Pandekager
Tilfredsstil dessertsulten med Emmas lækre, bløde pandekager
Force nature
Nordisk Gourmet Streetfood – Wild Dawgs eller smash burger på åbne grills fra ByJema
Friends & Fries
Forvandler dine fries til hovedrollen. Farverige, loadede og crispy fries
Buddha Bowl Project
Opdag fred og balance i Buddha bowls. Glutenfri, vegansk og vegetarisk
Whiskeybar
Nyd de lækreste whiskyer serveret i en lille tipilounge
Kaffefair
KaffeFair – en venlig hånd til unge, der fortjener en fair chance
Conrads and coffee
Den perfekte kop – skal du have single eller dobbeltshot?
Thai 2 Go
Glæd dig til et helt team af fantastisk dygtige thaikokke – når thaimad er bedst
Øl, vin og cocktails
Kig forbi en af barerne og nyd en cocktail, et godt glas vin eller en kold øl
Der var 80.000 gæster til Aalborg Regatta i 2023. Arrangørerne forventer mindst et tilsvarende antal gæster i 2024.