Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

20 år med Webergrillen: Fuldt blus på grillkontoret i Nørresundby

Af Stine Kjølby Christensen

20 år efter at kuglegrillen indtog haver og terrasser overalt i Danmark, er Weber fortsat danskernes favorit, og i jubilæumsåret bliver der ikke hvilet på laurbærerne.

Med stribevis af nyheder på programmet er de passionerede medarbejdere klar til at tage kunderne med på nye grilleventyr.

We are not metal benders, we are in the entertainment business.

Ordene står – næsten med flammeskrift, fristes man til at sige – skrevet på Webers kontor på Bøgildsmindevej i Nørresundby.

Siden Webers grundlægger, George Stephen, tilbage i 1952 i Chicago opfandt verdens første kuglegrill, har hans filosofi brændt sig ind i samtlige medarbejdere.

Weber handler om meget mere end at sælge grill, Weber handler om at skabe gode oplevelser, inspirere og hjælpe grillfolket – fra nybegyndere til rutinerede entusiaster – til at blive endnu dygtigere grillere.

Med over 70.000 følgere på Facebook i Danmark er der ingen tvivl om, at Weber har ramt rigtigt.

Nordjyder sikrer en glødende grillkultur

Gennem to årtier har Weber bidraget aktivt til at udvikle grillkulturen i Danmark.

Medarbejderne arbejder utrætteligt på at inspirere og udfordre landets mange grillentusiaster gennem nye opskrifter og grillteknikker, kurser samt et produktsortiment, der er under konstant udvikling.

Faktisk er danskerne det mest grillende folkefærd i verden i forhold til indbyggertal, og i dag holder Webers hovedkontor i USA nøje øje med de input og idéer, de får fra det danske marked.

Prisvindende grillguide

Den klassiske kuglegrill har over årene fået selskab af andre modeller drevet af enten gas, el og senest også træpiller. Der er kort sagt en grill til enhver lejlighed og ethvert behov.

Produktudviklere og ingeniører arbejder hele tiden på at forfine og udvikle sortimentet, og det gælder ikke mindst spændende og nytænkende tilbehør, hvor det er Webers mål altid at sætte nye standarder.

Derfor kan Weber her i foråret præsentere en helt ny type digital grillguide kaldet Weber Connect, som betjenes via smartphone.

Den prisvindende teknologi automatiserer hele grillprocessen fra grillen tændes, til maden er klar til servering. Så kan alle få succes ved grillen.

Brændende passion

Kontoret i Nørresundby huser 45 medarbejdere og deler adresse med Weber Grill Academy.

Her er det en selvfølge, at frokosten tilberedes på grill ligesom flødebollerne og kagen til eftermiddagskaffen.

Kun ved at leve sig helt ind i grillverdenen både på og uden for arbejdet kan medarbejderne give deres viden og erfaring videre til kunderne.

Det gælder både på de mange grillkurser, til events, på Facebook, og ikke mindst i kundeserviceafdelingen, der altid er klar med råd og vejledning.

Selv juleaftensdag kan man ringe og blive guidet til succes med sprød svær på flæskestegen.

Alt det og endnu mere bidrager til, at Weber for mange danskere nærmest er blevet synonym med grill.

Derfor er Weber fortsat danskernes foretrukne grillmærke, og et overskud på 34 millioner kroner i 2019 vidner om, at efterspørgslen ikke er blevet mindre. Tværtimod.

Weber er nemlig ikke bare en trend – Weber er en klassiker.

Se mere her.

Del artikel

Andre læser også