Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

19.500 kvm: Livsstilscoach holder workshop i de vildeste omgivelser

Af Emil Kjær Jørgensen

De fleste kan nok nikke genkendende til, at den nuværende årstid ikke ligefrem gør noget godt for hverken krop eller sjæl.

Motivationen er ofte lige så lav som temperaturen udenfor, og man er tvunget til at vælge mellem et trist og indelukket fitnesscenter eller motion i den fri natur, der ofte byder på koldt og mørkt vejr.

Men på lørdag har du chancen for at få gjort noget ved både det indre og ydre uden at blive hverken kold eller umotiveret, når livsstilscoach Mette Randorff i samarbejde med BOXIT, inviterer til workshop i et 19.500 kvadratmeter stort og rungende tomt betonbyggeri.

En både aktiv og rolig workshop

På hjørnet af Øster Allé og Sønderbro er BOXIT lige nu i fuld gang at bygge landets største BOXIT-afdeling, som kommer til at rumme både depotrum, BOXIT’s domicil og to etagers Flexoffice kontorhotel med udlejning af 70 kontorer.

Allerede før de er officielt indviet, kan man i læ for det dårlige decembervejr, komme til en både aktiv og rolig workshop i de både store og rå omgivelser.

“Det bliver jo helt vildt, at vi får lov at være de første, der træder rundt i de her rå rammer. Workshoppen kommer til at give nogle konkrete værktøjer til hvordan man kan hoppe ud af sin stress og travlhed.

19.500 kvm: Livsstilscoach holder workshop i de vildeste omgivelser

Vi har alle mega travlt og skal nå 117 ting. Vi mangler indimellem at mærke efter i både krop og sjæl. Det handler om at få et break fra den her travlhed ved at lære at kunne mærke sig selv, og samtidig blive motiveret til at gøre noget ved det,” fortæller Mette til MigogAalborg.

Workshoppen består af tre dele:

1. Værktøj til at komme ned i kroppen og mærke den via grounding og mindfullness
2. Fysisk bevægelse på trapperne, samt funktionelle øvelser i den nye høje bygning
3. Motivationsværktøj til at komme op i gear mentalt.

“I Workshoppen skal vi både og og ned i gear. Først er fokus på at komme ned i gear, og dernæst provokerer jeg så en stresszone, hvor pulsen kommer godt op. Hvordan kommer så hurtigt og behageligt ned i gear igen? Det skal vi blandt andet arbejde med,” uddyber Mette.

Hør Mette forklare om workshoppen her:

Workshoppen foregår på Østre Allé 102, hvor Aalborg Træ & Finer (det nuværende Keflico, red.) tidligere havde til huse. En billet til workshoppen koster 50 kr.

Udover en række værktøjer til at få sund krop og sjæl, vil der efterfølgende blive serveret julesnacks og varme drikke.

Mette opfordrer folk til at komme i tøj du kan bevæge dig i, husk ekstra overtøj til mindfullness, da lokalerne stadig er “rå” og uden varme.

Hvad: “Workshop: Få motivation, ro og kom op i gear med Mette Randorff”
Hvor: Boxits nye rå bygning på Østre Allé 102.
Hvornår: Lørdag den 1. december fra 10.00-11.30

Du kan læse meget om begivenheden her.

Del artikel