Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

18 år på Boulevarden i Aalborg: Nu får Spiret ny ejer

Af Christine Luca Hornemann

Aalborgs udvikling på restaurant- og caféfronten har været eksplosiv.

Mange dygtige restauratører og koncepter er kommet til byen, og det har for mange af de etablerede været svært at følge med.

Men Café Spiret på Boulevarden har eksisteret de seneste 18 år, og har formået at følge med udviklingen.

De har blandt andet det seneste år lanceret nyt brunch-koncept, og deres kage og kaffe ad libitum søndage var også et kæmpe hit i efteråret.

Ny ejer fra august

Nu sker der flere ting på den store café i Aalborgs midtby. Tidligere ejer Lars Helmuth sælger Spiret fra, og fra august kommer caféen på nye hænder.

Det bliver Mads Brix, der fra 1. august er ny mand ved styrpinden på Café Spiret.

Mads Brix overtager Café Spiret pr. 1. August,. men der kommer ikke til at ske de store revolutioner.

“Caféen fortsætter som sådan med samme koncept, samme personale og med samme navn. Eneste markante ændring er ejerforholdet,” siger Mads Brix til MigogAalborg.

18 år på Boulevarden i Aalborg: Nu får Spiret ny ejer

Der skal nye øjne på caféen

Han kommer til at være meget aktiv på caféen og vil være synlig.

“Jeg kommer til at være på caféen sammen med personalet. Det er vigtigt for mig at jeg er med på gulvet sammen med de andre,” forklarer Mads Brix.

Spiret har eksisteret i 18 år siden 2001. Lars Helmuth har stået i spidsen de seneste syv-otte år, men nu er den æra slut.

“Jeg har været utrolig glad for mine år med Spiret, men det er på tiden, at der kommer nye øjne på caféen,” fortæller Lars Helmuth til MigogAalborg.

Lars Helmuth har dog planer om nye spændende tiltag i Aalborg.

”Jeg har noget nyt på beddingen, men der er ikke noget officelt endnu,” forklarer Helmuth, der også tidligere har solgt Helmuth Bar & Kitchen fra.

Del artikel

Andre læser også