Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

18 år i Aalborg: Café Vesterå fejrer succesen med nyt menukort

Af Frederikke Hougaard Hansen

Vesterå 4 har i snart 18 år dannet rammerne for hyggestunder over god mad og drikke samt festlige timer på dansegulvet.

Dengang overtog Thorsten Stevnhoved nemlig nøglerne til Café Vesterå, der i dag er en af de caféer i Aalborg, der har eksisteret i allerlængst tid.

Gennem de sidste 18 år har Thorsten i den grad formået et forvandle Vesterå til et af byens foretrukne steder – både til middag og cocktails.

”Vi bliver bare ved med at gøre det, og udvikle på det, vi er gode til, og det tror jeg, at man når rigtig langt med,” lyder det fra den beskedne ejer.

Trods en massiv tilkomst af nye caféer og restauranter i Aalborg har Café Vesterå altid været et af de steder, der allerførst popper op i tankerne, når snakken falder på byens bedste caféer.

18 år i Aalborg: Café Vesterå fejrer succesen med nyt menukort

Dét er ikke helt tilfældigt, for udover fokus på hyggelig atmosfære, god service, gode råvarer og topkvalitet, har Café Vesterå også altid været på dupperne i forhold til udviklingen i Aalborgs mad- og cocktailunivers og ikke mindst gæsternes ønsker.

Derfor kan Café Vesterå nu præsentere et nyt menukort, hvor der blandt andet er helt nye salater og sandwiches, nye formiddagsretter, det helt nye ”V4 sæt” og et spændende og nytænkt ”shotsbræt” til de lidt sjovere weekendaftener.

De rustikke anretninger og ”instagramvenlige” udtryk er i den grad bevaret, og smagen – ja den er stadig lige så god, som maden ser ud.

18 år i Aalborg: Café Vesterå fejrer succesen med nyt menukort

Opgraderet menukort 

Der er selvfølgelig stadig klassiske Vesterå-retter på kortet, der er bevaret, som f.eks. The American og The Umami Burger. De har dog fået et ”facelift” med nye råvarer, bl.a. oksekød fra Rævhede Naturprodukter.

Til burgerudvalget er der dog kommet en ny spiller: The Fried Chicken Burger. En sprød og saftig kyllingeburger, helt som den skal være.

”De retter, vi har bevaret, er dem vi solgte aller flest af, og som vi helt sikkert ikke ville blive populære over at pille for meget ved. Men forbedringer hist og her bidrager i den grad også til udvikling og fornyelse.

18 år i Aalborg: Café Vesterå fejrer succesen med nyt menukort

For ikke længe siden gjorde Thorsten den fejl at fjerne brunchen fra menukortet – men efter stor efterspørgsel, er den nu vendt tilbage.

Den har endda fået en opgradering med bl.a. tykke, luftige pandekager, pålæg fra Rævhede Naturprodukter samt en karamelliseret grape on the side.

Der bliver selvfølgelig serveret frisk bagværk fra La Bottega, hvor Café Vesterå får leveret sit brød fra.

Kaffen en 100 % økologisk og fairtrade. Og det er helt i Vesterås ånd med at handle lokalt, økologisk og fairtrade.

V4 sættet

Når de mange nye retter er for svære at vælge imellem, har kan man ty til det nye V4 sæt. Her har Café Vesterå har samlet lidt af det allerbedste i én samlet menu, hvor du får 2 cocktails + 2 retter for kun 365 kr.

”Godt med drinks og godt med mad – det er lige i vores ånd. Så er der kun tilbage at sænke skuldrene og læne sig tilbage i vores hyggelige omgivelser, mens vi klarer resten,” lyder det fra Thorsten.

18 år i Aalborg: Café Vesterå fejrer succesen med nyt menukort

Populære cocktails nu som shots

”A hva’?” tænker du nok..

Men de nye tiltag gælder ikke kun for spisekortet, for Thorsten har nemlig taget de otte bedst sælgende cocktails og lavet en shot-udgave for hver.

”Vi har overført de smage, du oplever i hver cocktail til et shot, hvor smagen og selvfølgelig alkoholprocenten er meget mere intens. Her kan man bl.a. opleve espresso martini, mojito, Tom Collins og sågar Long-Island.

Det er noget, man ikke før har set, og samtidig er det de samme velkendte smage, som vi kender fra vores populære cocktails,” Det er faktisk et projekt som har krævet en masse nørderi og rigtig mange fejlslagne forsøg,  fortæller Thorsten.

18 år i Aalborg: Café Vesterå fejrer succesen med nyt menukort

Brættet bliver et klart hit på weekendaftener eller som et sjovt supplement under Happy Hour, der alle hverdage fra kl. 21-23 samt fredag og lørdag fra kl. 21-01.

Faktisk er Happy Hour blevet så populært, at caféen nu er blevet nødt til at åbne overetagen tidligere, for at have plads til alle.

”Vi er jo bare så gæstfrie og elsker altid at få besøg fra aalborgenserne. Så er det lige meget om det er lørdag formiddag eller natten til søndag,” slutter Thorsten med et smil.

Du kan se hele det nye menukort her

Del artikel

Andre læser også