175 gratis p-pladser: Nu indvies stort trafikknudepunkt i Aalborg
Vejdirektoratet har givet sig i kast med et nyt forsøg i kampen om at reducere trængslen i de større byer i Danmark og skubbe til de grønne transportvaner.
Aalborg er “forsøgsdyr” i den nye ordning, og det nye såkaldte Knudepunkt Aalborg Ø bliver nu indviet på hjørnet af E45 Nordjyske Motorvej og Universitetsboulevarden.
Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
Kom til indvielsen – med gratis kaffe og croissanter
Indvielsen finder sted næste torsdag den 20. juni klokken 07.00, hvor Vejdirektoratet samler alle parterne bag projektet for at markere indvielsen af det nye og opgraderede knudepunkt.
Her vil der blive budt på kaffe og croissanter til de mange pendlere.
Knudepunkter som det i Aalborg Ø skal lette trafikken ind og ud af de større byer og skubbe til de grønne transportvaner.
Det nye knudeupunkt er strategisk placeret tæt på motorvejen og med let adgang til den kollektive trafik og midtbyen.
Her kan de nordjyske pendlere holde ind og parkere – helt gratis – og skifte bilen ud med bus eller cykel eller blive samlet op af deres samkørselsmakker på en del af rejsen.
De slipper dermed for at køre rundt og lede efter en p-plads inde i Aalborg, hvor der i forvejen er trængt med biler.
Knudepunkter med lignende funktioner er udbredte i flere europæiske storbyer som Amsterdam, Berlin og Oslo. Nu står samme tilbud klar til pendlerne i Aalborg.
Ny ladepark med lynopladning
Det er også blevet lidt lettere at være elbilist i Nordjylland. En ny ladepark med otte ladepladser står klar på knudepunktet.
To af ladepladserne er til lynopladning, hvor man kan oplade med op til 300 kW. Ladeparken drives af energiselskabet DCC Energi.
Knudepunkt Aalborg Ø
- Det nye knudepunkt er samtænker flere transportformer og byder på:
- Skiftezone for samkørsel, busser og cykler
- 175 gratis parkeringspladser
- Ladepark med otte ladepladser til elbiler, heraf to lynladepladser
- Overdækket perron med toiletter og venteareal
- Cykelparkering
- Grønne områder med borde og bænke
Læs mere om projektet her.