Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

DJ og shots undervejs: Nyt teaterstykke kan bruges som opvarmning til byturen

Af Stine Kjølby Christensen

Er man overhovedet rigtig aalborgenser, før man har væltet sanseløs rundt i Gaden, drukket 10 øl mere end nødvendigt og sunget duetter med fremmede?

Nej, vel?

På Teater Nordkraft synger man lige nu på sidste vers i forberedelserne til den nye forestilling 150 meter til i morgen, hvor fire festlige skuespillere på underholdende vis fortæller en fantasifulde og fabulerende fortælling om Gaden.

Der er tale om et stykke nyt, dansk dramatik og en hyldest til Jomfru Ane Gade, epicentrum for Aalborgs natteliv gennem mange årtier, og i morgen kan vi endelig se frem til premieren på forestillingen.

Genkendelighed fra første tone

Musikken spiller selvfølgelig en stor rolle i forestillingen, og som en del af holdet har man tilmed hyret en erfaren komponist.

Johannes Smed er uddannet guitarist fra Musikkonservatoriet og har gennem årene spillet på alle musikkens strenge.

Han har tidligere komponeret musik til teaterstykker og er generelt vant til at skabe musikken helt fra bunden.

Dette var egentlig også planen med 150 meter til i morgen, men nu sidder Johannes i stedet og scratcher mellem klassikere som Himmelhunden, Hey Baby og Achy Breaky Heart.

“Jo mere jeg arbejdede mig ind i musikken til forestillingen, jo mere fandt jeg ud af, at udtrykket blev klarere, når vi valgte at bruge originalversionerne. Alle kan referere direkte ind i det, når man hører den første tone,” forklarer Johannes.

En karruseltur gennem en lang nat i Gaden

Men bare fordi, at der er tale om sange og numre, som de fleste af os har hørt til døde gennem tiden, så er der ingen tvivl om, at den i de grad er med til at understøtte den helt unikke historie.

“Vi har mest kigget efter musik, der kan give en konkret Gaden-følelse, men tit skal musikken også vise stemningen indeni det menneske, der er i fokus i en bestemt scene.

Vi har snakket med DJs fra flere diskoteker og fået deres spillelister.

Det har klart givet os et nyt syn på musikken derinde, for det er ikke kun hits, men nogle steder også musik, som jeg aldrig har hørt før.

På den anden side, så kan vi også se, at Thomas Helmig og Himmelhunden går igen mange steder. Det virker bare.” DJ og shots undervejs: Nyt teaterstykke kan bruges som opvarmning til byturen

Der bliver altså noget for alle sanser, hvis du tager ind og oplever 150 meter til i morgen.

Johannes beskriver bedst stykket som en fornemmelse af en karruseltur gennem en enormt lang nat i Gaden.

“Det er som om, at tiden opløses, når man drøner rundt mellem de forskellige barer, og natten bliver uendeligt lang,” forklarer han.

“På den ene side er der mange, dybe lag i historien – men på den anden side er det som at se én lang musikvideo. Det er både realistisk og abstrakt på én og samme tid.”

Lokal historie med plads til eftertanke

At Teater Nordkraft fremstiller en egenproduktion, der tager udgangspunkt i det lokale og dets omgivelser, er måske endda en af teaterets største forcer, og i netop denne forestilling giver det også rigtig god mening at fortælle historien om et sted, som de fleste aalborgensere har et forhold til.

“Selvom historien er lokal, så er vores drøm også, at den kan række længere ud end dét og give folk noget at tænke over bagefter,” forklarer Johannes og uddyber:

“Egentlig kan man også bruge oplevelsen som en genial forfest inden Gaden, da vi med flere elementer også forsøger at skabe stemningen fra Gaden i rummet. Blandt andet har vi øl og shots stående.”

DJ og shots undervejs: Nyt teaterstykke kan bruges som opvarmning til byturen

Johannes er slet ikke i tvivl om, at publikum – uanset alder – kommer til at kunne genkende sig selv i forestillingen og måske endda få et nostalgisk trip … til sidste weekend?

150 meter til i morgen har premiere i morgen og spiller frem til 28. november.

Køb billetter her. 

Del artikel

Andre læser også