Vær opmærksom: Stor march påvirker trafikken

Her til formiddag vil Trænregimentet traditionen tro byde velkommen til de nye værnepligtige med en march igennem byens gader.
Det sker når de 233 nye soldater, fra Aalborg kaserne, officielt bliver budt velkommen af Aalborg kommune.
Sådan et tilløbsstykke påvirker også trafikken, hvor man fra 10.15 vil gå march på denne rute:
Rute: Honnørkajen – Toldbod Plads – Ved Stranden- Vesterbro – Aalborg Kongres & Kulturcenter.
Det forventes, at trafikken bliver påvirket fra 10.15-10.45.
Reception ved AKKC senere
Trænregiment opfordrer Aalborgs beboere til at møde op, enten ved paraden eller langs marchturen, og være med til at give de unge soldater en varm velkomst til byen.
Trænregimentet håber, at Aalborgs beboere vil bære over med dette, og at de vil give soldaterne et smil eller et vink med på vejen.
Soldaterne vil slutte marchen ved Aalborg Kongres & Kulturcenter, hvor der vil blive afholdt en reception for de nye soldater.
Ved receptionen vil, blandt andre, Aalborgs 2. viceborgmester, Vibeke Merete Gamst, byde soldaterne velkommen ti Aalborg.