Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mundbind genindføres: Nye Corona-restriktioner på vej fra mandag

Af Redaktionen

I dag kl. 16.00 indkaldte Sundhedsministeriet til pressemøde. Sundhedsminister Magnus Heunicke, direktør for Statens Serum Institut Henrik Ullum samt direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm var til stede.

Ministeren lagde ud med den nedslående nyhed, at epidemien stadig er i vækst i samtlige regioner. Han sagde yderligere, at Danmark ikke tidligere haft så høj en incidens, som vi har nu, men at vi til gengæld kan klare flere smittede og syge nu, end vi kunne tidligere.

For at begrænse smitten og holde Danmark åben over vinteren vil regeringen følge indstillingerne fra epidemiudvalget.

OBS: Regeringen vil søge opbakning i Folketingets epidemiudvalg i morgen og godkendes det, vil det træde i kraft fra på mandag den 29. november 2021.

De lyder som følgende:

  • Tiden for, hvor længe en negativ coronatest giver et gyldigt coronapas nedsættes fra 96 timer for en PCR-test og 72 timer for en kviktest til henholdsvis 72 timer for PCR-test og 48 timer for kviktest.
  • Mundbind eller visir genindføres på en række områder. Det gælder bl.a. kollektiv transport, detailhandlen (supermarkeder, storcentre, etc.), sundhedssektoren for besøgende og ansatte og endvidere ældreområdet og sociale tilbud for ansatte og besøgende.
  • Coronapasset skal nu bruges flere steder. Det gælder på alle statslige arbejdspladser samt uddannelsespladser (ungdoms- og voksenuddannelser) og nogle botilbud. Herudover også i liberale erhverv, som frisører og tatovører.
  • Regeringen ønsker også, at grænsen for deltagere ved indendørs- og udendørs arrangementer halveres, så de går fra 200 indendørs til 100 og fra 2000 udendørs til 1000.

 

Opdateres…