Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

12.000 besøgende: Kunstmessen NORTH var en stor succes

North-Kunstmesse-1024x585

Et samlet kunstsalg til mere end 12 mio. kr. og skønsmæssigt ca. 12.000 besøgende– det blev resultatet af den tredje udgave af Jyllands største gallerikunstmesse, NORTH i Aalborg.

Du kan læse MigogAalborgs artikel om den store kunstmesse her

”Vi har kun oplevet begejstring og modtaget ros hele weekenden fra såvel de mange besøgende og de deltagende gallerier for valget af den nye adresse for NORTH.

Her og nu satser jeg helt bestemt på, at vi skal være samme sted de kommende år. Topkunst i den rå P-kælder fungerer bare,” fortæller initiativtageren, Kent Wolfsen, i en pressemeddelelse.

12.000 besøgende: Kunstmessen NORTH var en stor succes

Stor tilfredshed over hele linjen

Efter de to første år på Aalborgs gamle spritfabrik, var NORTH denne gang nødt til at flytte på grund af nedrivning.

I denne weekend blev NORTH så afviklet for tredje gang – men altså på nederste P-dæk i Aalborgs Musikkens Hus P-hus.

”Godt nok viste tælleapparaterne kun ca. 9000 deltagere, men da der var flere nedgange end fungerende tælleapparater, vurderer vi deltagertallet ca. 30 pct. højere.

Det koster os jo heller ingen tabte indtægter, da adgangen jo som sædvanlig var gratis. Hvad vi til gengæld med sikkerhed kan sige er, at gallerierne generelt har udtrykt kæmpe tilfredshed med arrangementet og med deres samlede salg,” siger Kent Wolfsen.

12.000 besøgende: Kunstmessen NORTH var en stor succes

Ikke uden udfordringer

Det har selvfølgelig ikke været uden udfordringer at etablere en så stor og seriøs kunstudstilling på denne årstid på et parkeringsdæk, der er placeret under vandhøjde kun få meter fra Limfjorden.

”Bortset fra arbejde med lys, lyd og lofthøjde m.m. var det en særlig udfordring at drive tilstrækkeligt fugt ud, som adskillige ingeniører har været inde over. Men alt klappede bare, og erfaringerne bruger vi næste år,” erklærer Wolfsen.

På kunstmessen kunne man blandt andet iagttage store danske kunstnere som Poul Anker Bech, Mikael Kvium, Asger Jorn, Per Kirkeby, Kurt Trampedach, Kirsa Andreasen, Frans Smith og Ole Ahlberg m.fl. Derudover diskede udenlandske gallerier op med spændende kunst fra Paris, Barcelona, Amsterdam, Hamburg og Oslo.

12.000 besøgende: Kunstmessen NORTH var en stor succes

”NORTH vil som kulturbærer også gerne vise, hvad man andre steder i Europa prioriterer for at åbne danskernes øjne yderligere op for, hvad god kunst også kan være.

Tilbagemeldingerne fra alle fem deltagende internationale gallerier har været yderst positive, så næste år satser vi på at få endnu flere udenlandske med,” siger Kent Wolfsen.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.